x
Annonce
Varde

For lille mange år frem: Ansager Skole risikerer at miste sin 9. klasse

Hvis man skal tage proceduren for lukning af 9. klasse alvorligt, så er der ikke meget, der tyder på, at Ansager Skole kan bevare sin 9. klasse. Arkivfoto: Joan Karlsen
Ansager Skoles 9. klasse er for lille, og det vil den også være ifølge de nuværende retningslinjer i de fleste kommende år. Skoleleder har ikke tænkt sig at give op.

Ansager: I år er 9. klasse på Ansager Skole for lille. Og hvis der ikke kommer gang i en tilflytning, så vil klassen også være for lille næste år. Og næste år igen. Og faktisk helt frem til, at det nuværende 3. klassetrin bliver til 9.

I forliget om skole- og børnehavestruktur blev det besluttet, at en 9. klasse skal have 24 børn. Det skal 7. og 8. klasse i øvrigt også, men der går et par år, inden den regel træder i kraft.

I år er der 14 elever i 9. klasse, og derfor er skolen blevet gjort opmærksom på, at hvis der også er få elever næste år, så skal politikerne tage stilling til, om skolen overhovedet skal have det 9. klassetrin.

- Vi kan jo ikke få flere børn ind i vores klasser, end der er børn til i vores område. Det er rigtigt, men vi bestræber os på at levere en god skole hver dag og gøre det attraktivt at gå i skole i Ansager, siger skoleleder Jens Skouboe.

Annonce

Lille 9. i Næsbjerg

  • I Næsbjerg er der 21 elever i 9. klasse, og den er dermed også for lille.
  • Men i den nuværende 8. klasse er der 37 elever, og i den nuværende 7. klasse er der 42 elever, så alt tyder på, at allerede til næste år stopper proceduren mod en nedlæggelse af 9. klasse på skolen i Næsbjerg.
  • Det er elevtallet per 5. september, der afgør, om kommunen overvejer en lukning af 9. klasser eller - som i Hornes tilfælde - hele børnebyer.

Giver ikke op

Jens Skouboe slår fast, at han og skolebestyrelsen ikke vil give op, selvom det ser svært ud at bevare 9. klasse. Der er nogle konkrete tiltag på vej, men han vil ikke løfte sløret for dem, før det er grundigt diskuteret med medarbejdere og skolebestyrelse.

- Jeg tænker ikke, at vi skal gå i panik og gøre alt muligt vanvittigt. Det, der er vores hovedformål i Ansager, er at drive god skole og levere fornuftige karakterer for de elever, der går ud herfra.

Vælg efterskole i 10.

Han har en klar opfordring til forældre. Hvis de ønsker, at deres børn skal gå i efterskole, så skal de vælge efterskole i 10. klasse i stedet for 9. klasse. Det er nemlig sværere at overbevise politikerne om at bevare 9. klasse, hvis for mange forsvinder til andre skoler.

Det er dog ikke forklaringen på den lille 9. klasse i år. Der er faktisk en elev mere, end da klassen var 8. klasse, fortæller skolelederen.

Tom Arnt Thorup (L) skriver i en mail til JydskeVestkysten, at Lokallisten ikke vil stemme for en nedlæggelse af 9. klasse på Ansager Skole - og i øvrigt heller ikke en lukning af Horne Skole.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar

Byens butikker skal bruges - også efter coronakrisen

Fredag eftermiddag blev jeg ringet op. Min frisør havde taget fat i sin kalender og var begyndt at kontakte alle de kunder, hun har eller rettere havde en aftale med i sin salon. Min yngste og jeg stod for tur lige før påske, men den tid kan i sagens natur ikke gennemføres, så min udmærkede frisør ville lige høre, om hun måtte ringe mig op på den anden side. På den anden side af coronakrisen. Lad frisøren være bare et eksempel af mange på, hvordan de selvstændigt erhvervsdrivende kæmper for deres forretninger i disse uger. Frisøren får assistance fra Folketingets hjælpepakker, så hun regner med at klare sig, men hjælpepakker gør det ikke alene. For ville kunderne også være hos hende efter coronaen uden et opkald? HERMED TIL BUTIKKERNE i Aabenraas gågade: Mange af dem ligger lukkede hen, enkelte har genåbnet, og flere gør sig samme overvejelse. I denne uge blev vi på redaktionen kontaktet af Gitte Jensen og Solvejg Jensen fra henholdsvis Tinzon House og Ole Chokolade. De ville gerne fortælle, at de var begyndt at samarbejde nærmest under mottoet - køb lidt hos den ene og få noget med fra den anden også. Dette budskab havde de fortalt på Facebook, men som de konstaterede, er de sociale medier ikke alt, og de ville da gerne have lidt hjælp af os gennem både vores trykte og digitale platforme hos Jysk Fynske Medier. Her i kommunen og landsdelen JydskeVestkysten og Aabenraa Ugeavis. DEN SLAGS GØRES under sædvanlige omstændigheder i annoncer, men her har jeg så valgt undtagelsen - ikke for at hjælpe de to forretninger alene. Eller specifikt, men for at lade Gitte og Solvejg og deres butikker være eksemplet på, at krisetider tvinger virksomheder, forretninger og alle andre selvstændige til at lede efter nye veje til indtægterne. Som Gitte Jensen fra Tinzon House formulerer det: - Jeg tænkte, at vi ville være et godt match. For Solvejg og Ole Chokolade er det højsæson i påsken, og hvis nu vi kunne gøre noget i fællesskab, løfte noget sammen, kunne vi måske holde hjulene i gang. For de to butikker og alle andre kan vi håbe, at det lykkes. At de også vil være her på den anden side. For der kommer en dag, hvor normaliteten vender tilbage. Formentlig i små bidder, men også til den tid skal vi huske, at forretningslivet i gaderne kun er der, hvis det bruges. Af os. I DENNE TID har vi opdaget, hvad det vil sige, og hvordan det føles, når gaderne forekommer at være søndagsforladte hele ugen. I flere uger. Der mangler noget. Byens butikker har også brug for dit lokale engagement efter coronaen. Eller som Solvejg Jensen formulerer sit ønske: - Fra kunder hører jeg, at de føler sig skræmte over, at der er så lukket. Sådan kunne det måske blive engang. Vores håb er, at de vil købe lokalt. Og min egen frisør - hun kan bare ringe. PAS PÅ HINANDEN

Danmark

Liveblog: Samfundet kan genåbne efter påske - men det vil ske gradvist og forskudt

Erhverv

Ribe Handelsstandsforening vil hjælpe lokale butikker med millionstøtte

Annonce