Annonce
Aabenraa

For mange elever i specialklasser: Det tal skal ned

Af de i alt 5556 folkeskoleelever i Aabenraa Kommune er det lige nu 7,4 procent af dem, der ikke som eleverne her går i en almenklasse, men i stedet er i et specialtilbud. Arkivfoto: Claus Thorsted
Antallet af elever, der går i et specialtilbud, er for højt i Aabenraa Kommune, mener børne- og uddannelsesudvalget, der derfor vil tage hul på en fornyet debat om, hvordan man kan favne flere elever i de almene klasser.

Aabenraa: Elevtallet i Aabenraa Kommunes folkeskoler falder. Desværre går det ikke i samme retning med antallet af elever i specialtilbud. Ved den årlige opgørelse per 5. september var 409 elever tilknyttet enten Fjordskolen eller et af de tre specialcentre på Kongehøjskolen, Hærvejsskolen og Lyreskovskolen.

Det betyder, at 7,4 procent af eleverne lige nu ikke går i en almindelig skoleklasse, og det tal er for højt, mener politikerne i børne- og uddannelsesudvalget.

For selv om tallet også på landsplan er steget, så ligger Aabenraa i den høje ende.

- Det skal vi klart have noget gjort ved. Vi skal have dykket ned i, hvad det skyldes, og hvad vi kan gøre, forklarer udvalgsformand Kirsten Nørgård Christensen (V), og næstformand Povl Kylling Petersen (S) er helt på linje:

- Vi er meget indstillet på, at det er en kurve, vi skal have knækket, siger han om det faktum, at antallet af elever i specialtilbud er steget med næsten 20 procent i en periode over de seneste tre år, hvor det samlede elevtal samtidig er faldet fra 6023 til 5556.

Annonce

Målsætning blev droppet

  • I 2012 vedtog Folketinget det, der er blevet kaldt inklusionloven, hvor målsætningen var, at 96 procent af eleverne i folkeskolen skulle gå i en almindelig klasse.
  • Et ekspertudvalg, der var nedsat til at evaluere arbejdet med inklusion, anbefalede i 2016 at droppe den målsætning, fordi "der i for høj grad har været fokus på at opnå et bestemt tal, fremfor målet om at styrke folkeskolens almene fællesskab og undervisning til gavn for alle børn og målet om, at alle børn skal udvikle sig fagligt og socialt", som det hed i rapporten.
  • Den anbefaling blev fulgt, så der er i dag ikke et tal, kommunerne bliver holdt op på i forhold til fordelingen mellem elever i almenområdet og i specialtilbud, men det ændrer ikke på, at grundholdningen er, at så mange børn som muligt skal være en del af fællesskabet i folkeskolen.

Ingen gør det for sjov

Økonomisk udhuler de øgede udgifter til specialtilbuddene den pose penge, der er til almenområdet, men det er ikke den væsentligste grund til at sætte ekstra fokus på området, understreger børn- og skoledirektør Chriss Mailandt-Poulsen.

- Forskningen viser, at børn i et livstidsperspektiv har bedst af at være så tæt på almenområdet som muligt. Det er den viden, vi står på, og dét, der er afsættet for den her diskussion, siger han, men medgiver, at det er en enormt kompleks problemstilling, hvor der ikke er nogle simple svar.

- Nej, for der er jo ikke nogen, der i dag sender elever i specialtilbud for sjov og uden begrundelse, siger børn- og skoledirektøren, der dog tror på, at en fornyet debat om, om kommunens folkeskoler kan løse udfordringerne på en anden måde, er sund.

Indsats i indskolingen

Politisk er indstillingen, at man er klar til at se på en investeringsstrategi på området. Det var det, man gjorde for nogle år siden på familieområdet i satsningen Aabenraa-modellen, hvor man ansatte ekstra socialrådgivere for at kunne sætte ind med en tidligere indsats og hyppig opfølgning. Målet var et bedre børneliv, men der har også været en positiv sideeffekt på økonomien, fordi det har mindsket antallet af de dyre foranstaltninger.

- Som jeg har allerede har sagt flere gange, så er det mit indtryk, at et samlet byråd gerne vil finde flere penge til skoleområdet. De kunne bruges til eksempelvis en indsats i indskolingen med en lærer og en pædagog i alle klasser. Det er noget af det, vi kan kigge på, om det er en vej at gå, siger Kirsten Nørgård Christensen.

I børne- og uddannelsesudvalgets budget for 2019 udgør udgifterne til de 409 elever i specialtilbud omkring 124 millioner kroner, mens der er sat omkring 300 millioner kroner af til almenområdets 5124 elever.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce