Annonce
forside

For mange fejl spillede ind

TM Tønder 2 drog søndag mod Odense for at stå ansigt til ansigt med TPI Odense for anden gang i herrernes 3.division.

Tønder: TM Tønder 2 kunne kun stille med tre gengangere fra seneste kamp mod TPI Odense - en kamp TM Tønder 2 vandt sikkert. Denne gang var der flere ting, som ikke var på plads. TM Tønder 2 fik aldrig rigtigt sat sig på kampen og måtte gå til halvleg ved stillingen 14-11 til TPI.

- Deres træner tog røven på mig. Jeg havde ikke set den komme, at han ville gå op i en 3-3, som vi ikke har prøvet før, men det gjorde han. Det betød så, at vi haltede bagefter, udtaler TMT-træner Brian Smidemann.

I anden halvleg fik TM Tønder aldrig kæmpet sig tilbage - det var et hold, som var holdt nede af blandt andet en masse tekniske fejl. Det endte så ud i det uundgåelige - et nederlag på 28-25. Men TM Tønder-mandskabet måtte dog også spille de sidste 17 minutter med et rødt kort til stregspilleren Edin Deronjic.

- Når man laver 17 tekniske fejl, så kan man heller ikke vinde en håndboldkamp. Det er dem, vi bliver straffet på i dag, men man må tage hatten af for drengene, vi er bagud med seks mål med 10 minutter igen og får hentet tre mål, slutter træner Brian Smidemann.

Annonce

Målscorere

TM Tønder 2's målscorere var Lars Reinholdt 7, Mathias Hejsel 6, Lars Muus 4, Nikolaj Damm 3, Timmi Ejmar 2, Michael Ibsen 1, Edin Deronjic 1 og Casper Lydiksen 1.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Covid 19: Lad os nu bare få ro på

I Italien er syv personer døde af covid 19 også kaldet coronavirus. Omkring 300 er smittet. Også i Storbritannien er der smittede og så at sige på vores dørtrin er der mistanke om et tilfælde i Hamborg. På Tenerife er danskere i isolation på et hotel, efter en italiensk gæst åbenbart har bragt smitten med sig.På den baggrund er det sandsynligt, at smitten kan nå os. Er det en alvorlig situation? Ja, bestemt. Men der er ikke tale om en katastrofe.Det indtryk kunne nemt opstå, hvis man kaster et blik på børserne. De danske aktier har haft de største kurstab i årevis. På de internationale børser er billedet det samme.Kursfaldene er ikke noget bevis på faren fra covid 19, men bekræfter blot, at Mogens Lykketoft havde ret, da han i sin tid og med noget grovere ord konstaterede, at finanssektoren var befolket af sensitive sjæle.Covid 19 er en ny sygdom. Derfor har vi ikke noget naturligt immunforsvar, ligesom det foreløbig kun er en påstand, at Kina skulle have udviklet en vaccine.Men med alle disse forbehold er coronavirus slet og ret influenza. Den sygdom er bestemt ikke til at spøge med. Således døde godt 1600 danske af influenza i sæsonen 2017/2018.For hver af disse afdøde og deres pårørende var der tale om en tragedie. Men influenzadødsfaldene har vi år efter år, uden det udløser panik endsige styrtdyk på børserne.En angstprovokerende kendsgerning er, at vi alle på et tidspunkt skal dø. Den gode nyhed er, at der kun er ringe sandsynlighed for, at coronavirus koster os livet.I sygdommens epicenter, Kina, er omkring 80.000 med sikkerhed smittet, og knap 3000 dødsfald er officielt registreret. Det svarer til en dødelighed med rigtig mange nuller på førstepladsen i procenten af døde i forhold til Kinas enorme befolkning på næsten 1,4 milliarder mennesker. Selv hvis mørketallet i antallet af døde er tre, fire eller endog ti gange højere, er regnestykket det samme.Det er således ikke den sorte død, der hærger. Lad os være vagtsomme, men ikke paniske.

Kolding

Formand vil rulle udskældt besparelse tilbage: - Ældre skal bevare muligheden for at spise sammen

Annonce