Annonce
Varde

For mange forældre vælger andre skoler: Horne Børneby er blevet for lille

Skolen er en del af Horne Børneby, der nu er blevet for lille i forhold til det politisk vedtagne minimumstal. Umiddelbart er der dog ikke en lukning på vej, men det ved vi først for alvor næste år. Foto: John Randeris
Horne Børneby har i år 97 børn, og det er under det poltisk fastsatte minimum på 100 børn. I princippet kan det føre til lukning, men det sker dog næppe. Egentlig er der børn nok i distriktet, men mange går på andre skoler.

Horne: Horne Børneby har under 100 børn i år, og hvis det samme gælder næste år, så skal politikerne tage stilling til, om både skole og børnehave skal lukke.

Den gode nyhed er dog, at både udvalgsformand Peder Foldager (V) og skoleleder Allan Ulrich Thomsen tvivler på, det sker. Sidstnævnte fortæller, at han har gransket prognoser og statistikker, og det ligner et midlertidigt problem med et så lavt børnetal i Horne.

- Vi prøver at holde hovedet koldt, siger han.

Annonce

Børnetallet i Horne Børneby

  • Horne Børneby består af en skole og en børnehave, der hedder Regnbuen. Børnebyen er en del af Trane Skole og Børneby, der har afdelinger i Horne, Tistrup og Sig.
  • Regnbuen har i år 29 børn mellem tre og seks år. Børnene under tre år tæller ikke med i de opgørelser, der afgør, om en børneby er blevet for lille.
  • Skolen har 68 elever, hvoraf to kommer fra et andet distrikt
  • Til gengæld går 16 børn fra Horne på friskoler og 18 børn på andre folkeskoler. Bemærk at børn på specialskoler tæller med i det sidste tal.

Elever går på andre skoler

Peder Foldager var gruppeformand for Venstre i seneste periode og derfor en af de centrale personer i udarbejdelsen af en ny skole- og børnehavestruktur. Det er i forliget om det nye struktur, at det blev besluttet at lave en procedure for, hvornår en skole er for lille, og det var også her, det blev besluttet, at første år med for få elever skulle være et slags advarselsår, hvor politikerne ikke vil gå i gang med at diskutere lukning.

Han er meget overrasket over, at der nu kommer en sag vedrørende Horne Børneby.

- Jeg havde ikke forestillet mig, at vi skulle diskutere Horne nu, for hvis man kigger på antallet af børn alene, så burde det ikke være tilfældet. Men det er jo en anledning til at se på, hvad man kan gøre for at sikre skolen fremadrettet derude, siger han.

Faktisk kunne skolen alene - altså uden at tælle børnehaven med - have næsten 100 børn, hvis de alle havde valgt den lokale folkeskole. Men det viser sig, at 16 børn er på friskoler og 18 børn på andre folkeskoler. Børn på eksempelvis Lykkesgårdskolens specialafdeling tæller med i det sidste tal, men det rummer også børn fra Hornes distrikt der har valgt at have børnene på skolen i Tistrup, fortæller skolelederen.

Tre partier bag forliget

Det er Venstre, Radikale og Danske Folkeparti, der har lavet skoleforliget. De tre partier har stadig et flertal i byrådet, så det bliver næppe lavet om, at byrådet skal tage stilling til lukning af børnebyer, der har under 100 børn to år i træk.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Annonce