Annonce
Sydjylland

SF: For mange syd- og sønderjyder får nej til boliglån

Karina Lorentzen (SF) ønsker svar fra erhvervsministeren på, hvornår ministeren stiller med et forslag til, hvordan det i fremtiden kan blive nemmere at låne penge til bolig i provinsen. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Det skal være nemmere at låne penge til at bosætte sig udenfor de største danske byer, mener SF. Nu har Karina Lorentzen stillet spørgsmål til erhvervsministeren om, hvornår han kommer med en mulig løsning på, hvordan det skal ske.

Lån: Det er for svært at låne penge til at købe en bolig og slå sig ned i landdistrikterne i Danmark, og for mange danskere med sund økonomi får nej i banken, når de beder om lån til en bolig på landet, mener folketingsmedlem og landistriktsordfører Karina Lorentzen (SF).

- Det viser tydeligt, at der er noget om snakken, når der tales om et skævt boligmarked. Det er pinende nødvendigt for regeringens nærhedsreform og et Danmark i balance, at der kan lånes til at bo alle steder i landet og især i landdistrikterne, siger Karina Lorentzen.

Hendes bekymring går på, at danskere, der ønsker at købe bolig udenfor de store byer, i stedet må ty til lånemuligheder udenfor realkreditinstituterne og dermed risikerer en højere rente, hvis de får afslag på et boliglån i banken.

Annonce

Et af de steder, hvor danskerne særligt får afslag på lån til hus, er i Syd- og Sønderjylland. I hvert fald hvis man ser på de henvendelser, som Erhvervsministeriet har modtaget pr. 29. marts 2021 i deres særlige postkasse for borgere, der har haft problemer med at låne til huset. I alt har 146 borgere henvendt sig til ministeriet med denne type sager. Ud af dem stammede 27 fra Syd - og Sønderjylland. Sværest er det dog på Fyn og øerne, hvor 31 har henvendt sig til ministeriet.

Derudover viser en undersøgelse fra RealMæglerne, at hver fjerde ejendomsmægler mener, at det er blevet sværere for købere at låne penge til bolig. 55 procent mener, at situationen indenfor det seneste år er uændret.


Det viser tydeligt, at der er noget om snakken, når der tales om et skævt boligmarked. Det er pinende nødvendigt for regeringens nærhedsreform og et Danmark i balance, at der kan lånes til at bo alle steder i landet og især i landdistrikterne

Karina Lorentzen


For svært at få lån

Derfor spurgte Karina Lorentzen tirsdag Erhvervsminister Simon Kollerup (S), hvornår han forventer at komme med et bud på, hvordan man i fremtiden skal tackle manglende lånemuligheder i landdistrikterne.

Spørgsmålet kommer, efter SF sidste år i april stillede forslag om ved hjælp af statsligt indskud at oprette et realkreditinstitut, der har til formål at låne penge til at bosætte sig i landets yderområder, hvis man vel og mærket har en sund økonomi.

Siden da har Simon Kollerup udtalt sig om sagen til FinansWatch:

- Lige nu er der rigtig mange danskere, som ikke kan få et lån til deres drømmehus eller til at starte en virksomhed, bare fordi de bor på landet, sagde Simon Kollerup.

Annonce

Bekymret for affolkning

Ifølge Karina Lorentzen er der dog endnu ikke kommet en tilbagemelding fra erhvervsministeren om forslagets fremtid.

- Nu har vi ventet et år, så nu må han godt komme med svar, siger Karina Lorentzen, der understreger, at hun har forståelse for, at processen er blevet forlænget som følge af coronakrisen.

Karina Lorentzen fortæller også, at hun frygter, at en manglende løsning på låneproblematikken vil føre til affolkning af landdistrikterne.

- Hvis vi ikke finder en løsning, vil vi se en yderligere skævvridning og affolkning - udfra et ulighedsprincip er det en rigtig dårlig vej at gå, siger hun.

Annonce
Navne For abonnenter

Da Karens mand og søster døde, falmede den livsglade blomster-kvinde og demensen blev værre

Danmark

Søndagens coronatal: 893 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Storstilet ombygning til 600 millioner: Se hvordan den moderniserede bydel har ændret sig

Tønder For abonnenter

Fra slot til småt: Forskellen på det dyreste og det billigste hus i Tønder Kommune er lidt mere end syv millioner

Tønder

Vej spærret efter jernbaneuheld: To biler og tog involveret

Esbjerg For abonnenter

Hviding asylcenter kører på laveste blus med 135 beboere

Sønderjylland For abonnenter

Mor tog drastisk beslutning for at passe på sin stille søn: - Jeg  kommer til at skulle kæmpe for ham resten af skolegangen

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Haderslev

Tredobbelt verdensmester er med til topbraget i Vojens

Sydjylland

Kan koste dig flere millioner: Mange hundeejere glemmer lovpligtig forsikring, og det kan blive hundedyrt

Sport

Dette gik du glip af i nat: Dansk kajakhåb stryger sikkert i semifinalen ved OL

Sydjylland

Københavnerne har næsten dobbelt så mange antistoffer som syddanskerne: Så mange mennesker i Region Syddanmark har haft corona

Livsstil For abonnenter

Så dyrt kan det blive, hvis din hund ikke er ansvarsforsikret

Varde

I Skagen har de Hellerup-ugen - I Vejers har de hele sommeren

Annonce