HADERSLEV: Forældrene til en lille etårig pige har anmeldt en mand for blufærdighedskrænkelse overfor deres datter. Pigen og hendes forældre var ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi inde i genbrugsbutikken på Jomfrustien 24, da en fremmed mand tog pigen op og ifølge anmeldelsen nærmest begyndte at slikke barnet i ansigtet.
Episoden fandt sted omkring kl. 16.15, og politiet vil gerne i kontakt med vidner.
Manden beskrives som omkring 40 år, af mellemøstligt udseende, og han talte tilsyneladende ikke dansk. Han er 175-180 cm høj, mørkhåret med mørkt skæg, var iført sort hat, mørk jakke, sort T-shirt, lange mørke bukser og sko i farverne sort, hvid og rød.
- Forældrene følte sig stødte. Det kan jo være ment anderledes, men vi vil i hvert fald gerne tale med manden, siger vagtchef Erik Lindholdt fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
ahe