Annonce
Danmark

For og imod: Det mener danskerne om massivt øget overvågning

Arkivfoto: Rune Evensen/Ritzau Scanpix
Regeringen fremlægger torsdag en en plan for massivt øget overvågning. Det betyder blandt andet 300 flere kameraer i bybilledet, fire mobile overvågningsvogne og udvidelse af overvågningen af offentlige bygninger. Vi har spurgt danskerne, om de er bekymrede

Brødtekst

Annonce

Niels Jørgen Rasmussen, 63 år, Odense

Niels Jørgen Rasmussen, 63 år, Odense. Foto: Maria Frellesen Pedersen

- Øget overvågning er ikke noget, der bekymrer mig. Jeg synes, at det er vigtigt, at man øger sikkerheden, så man ikke føler sig utryg, når man bevæger sig rundt i byen.

- Førhen kunne man sagtens gå igennem Kongens Have (park i Odense centrum, red.) klokken 23 om aftenen uden problemer. I dag kan man ikke undgå at blive generet af folk, hvis man går igennem haven om natten. Så længe den massive overvågning forbliver udendørs, ser jeg ikke noget problem i det.

Elna Marie Overgaard, 32 år, Årslev

Elna Marie Overgaard, 32 år, Årslev. Foto: Maria Frellesen Pedersen

- Jeg har faktisk lidt svært ved at finde ud af, hvad jeg egentlig synes om det. På den ene side er jeg egentlig ikke bekymret, men på den anden side tænker jeg også meget over, hvad overvågningen egentlig skal bruges til - hvor den ender henne.

- For min skyld må de hellere end gerne filme mig, fordi jeg ikke har noget at skjule, men hvis det bliver brugt til noget, som ikke er i vores interesse, begynder det at blive en ulempe. Friheden bliver mindsket på en eller anden måde. Men i virkeligheden tror jeg faktisk, at vi bliver overvåget meget mere, end vi egentlig regner med.

Kasper Jensen, 28 år, Stenstrup

Kasper Jensen, 28 år, Stenstrup. Foto: Maria Frellesen Pedersen

- Selv om det er en massivt øget overvågning, er det ikke noget, der bekymrer mig. Jeg rejser en del rundt, hvor det er rart at vide, at man er overvåget. Derfor ville det også være rart, at der var mere overvågning herhjemme. Jeg kan ikke se, hvordan det skal kunne udnyttes negativt, så for mig, gør det ikke noget, hvis man sætter mere overvågning op.

Sofie Rohde, 22 år, Bolbro

Sofie Rohde, 22 år, Bolbro. Foto: Maria Frellesen Pedersen

- Jeg kan ikke se, hvorfor man skal øge overvågningen. I min verden er det ikke nødvendigt at sætte flere kameraer op. Jeg tror i virkeligheden bare, at det vil gøre folk mere paranoide, hvis der er kameraer over det hele.

- Det bekymrer mig en lille smule, at man vil sætte så massivt ind på det område. Jeg vil gerne have mit privatliv i fred, og det er ikke noget, som folk skal være en del af via overvågning.

Karl Kurt Karow, 74 år, Ejby

Karl Kurt Karow, 74 år, Ejby. Foto: Maria Frellesen Pedersen

- Det er en fantastisk idé at øge overvågningen i Danmark. Jeg bor normalt i Thailand, hvor der er overvågning over det hele. I de fire måneder jeg har været i Danmark i år, har jeg flere gange undret mig over, at der ikke er mere overvågning, som kan afhjælpe alle de eksplosioner, bilafbrændinger og andet kriminalitet, der foregår.

- Når man når min alder, vil man gerne føle sig sikker, når man bevæger sig uden for hjemmets trygge rammer. I dag er man jo næsten bange for at gå uden for en dør herhjemme.

Per Christensen, 63 år, Odense

- Jeg er imod alle typer overvågning. Vi bliver overvåget så mange steder i dag, at vi knap nok har mulighed for at gå i fred - vi har jo intet privatliv længere.

- Så snart man søger på en film eller noget andet på nettet, går der ikke mere end 10 minutter, før det vælter ind med reklamer, som passer lige præcis til den målgruppe, man befinder sig i. Det er meget værre, end man egentlig forestiller sig.

Per Christensen har ikke ønsket at optræde med billede i avisen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce