Annonce
Læserbrev

For os for alle

Læserbrev: Esbjerg Havn er et skue af aktivitet. Maskiner, kraner, pakhuse, boreplatforme, vindmøllevinger og skibe. Vestjyderne er med rette stolte af deres havn. En stolthed, som for nogles vedkommende også udmønter sig i et meget håndfast nej til boliger på dele af havnen. Logikken er, at havnen er en arbejdsplads, en stor en af slagsen, og derfor har Esbjerg ikke råd til også at skabe adgang for almindelige menneskeboliger.

Man frygter, at de mennesker, der skal bo i husene, vil klage over det arbejdende folks aktiviteter på havnearealerne. I den verserende debat lanceres en række udokumenterede påstande om, at det bliver sværere for havnens virksomheder at tjene penge, fordi permanent beboelse garanteret vil starte klageprocesser – og i øvrigt er det også alt for farligt at mixe beboelse med Esbjerg Havns daglige aktiviteter. Det er således tydeligt, at der en slags fælles front bestående af de mennesker, der direkte lever af havnens aktiviteter, som alle mener at der aldrig må bygges boliger på havnen. Ja, faktisk beder man det politiske niveau, med borgmesteren i spidsen, om en gang for alle at lukke denne diskussion helt ned.

I de danske østkystbyer ser man anderledes på tingene. Her insisterer man på, at havneaktiviteter og beboelse kan og skal eksistere i samklang med hinanden. Her har man for længst erfaret, at beliggenhed ved havet er en kæmpe attraktion for en by. Man har også erfaret, at den slags ikke sker uden sværdslag, men alligevel er der for eksempel i Århus, Vejle og Kolding en politisk insisteren på, at en moderne havnebys udvikling kalder på, at borgerne får adgang til deres havn.

I Esbjerg kæmper man for at tiltrække flere indbyggere – veluddannet arbejdskraft og studerende. Der bliver lavet mange fantastiske tiltag i Esbjerg, og byen fortjener virkelig at blive ”opdaget” af langt flere. Men vi sakker bagud i forhold til østkystbyerne. Når man er vidne til diskussionen om havnen og de meget bastante meldinger om, at tingene skal være, som de altid har været, så har man også svaret på, hvorfor Esbjerg på nogle plan står stille og bliver overhalet af sammenlignelige byer. Der tjenes penge på havnen. Men 500 eller 2000 nye indbyggere i attraktive boliger, der binder by og havn sammen, tjener altså også penge til Esbjerg.

Der bør foregå en langt mere nuanceret diskussion om dette tema. Hvem er havnen for? Hvorfor er der ”terrorhegn” nogle steder, mens adgangen til Fanøfærgen er helt fri for alle – også potentielle terrorister? Og hvorfor farer en massiv gruppe af mennesker og organisationer i flint, hver eneste gang, der tænkes kreativt omkring anvendelsen af havnen til andet end industrielle formål? Der bør være en politisk insisteren på, at havnen er andet og mere end en arbejdsplads. Der er tale om et sted, der trænger til at blive genindtaget af Esbjergs indbyggere.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Annonce