Annonce
Kolding

For syg til at arbejde: Helle får livskvalitet gennem sin have

Helle Commerou, til højre, har på de sociale medier tilnavnet Blomsterhatten. Her fortæller hun havegæsterne Line Knudsen og dennes datter Kaya Mathiesen om sine planter. Foto: Lotte Højstrøm
Helle Commerou er førtidspensionist og haveelsker. Hun kan ikke arbejde ret meget i sin store have, men den er med til at give hende glæde i hverdagen.

Sjølund: Hendes 2500 kvadratmeter store have er Helle Commerous helt store passion, og kunne hun, ville hun pusle om den det meste af tiden.

Men 56-årige Helle Commerou fra Sjølund er førtidspensionist, og hendes krop er nedslidt. Derfor kan hun kun holde til at arbejde i haven i højst 45 minutter af gangen for derefter at ligge sig ned indenfor, finde strikketøjet frem og holde pause i mindst en time.

Under navnet Blomsterhatten skrev hun tidligere en blog, men da hun ikke kan holde til at sidde ved en computer ret længe, droppede hun bloggen, og i dag er den afløst af en instagramprofil - også under navnet Blomsterhatten.

Så en krop, der driller, holder ikke Helle Commerou fra at dyrke sin store haveinteresse, og som aktivt medlem og bestyrelsesmedlem i de lokale afdelinger af Haveselskabet, var hun en af de haveejere, der søndag holdt åben have for alle, der havde lyst til se, hvordan hendes have ser ud.

Det var der flere, der havde, og hun blev både spurgt til råds og snakken om haver gik lystigt, mens hun bød gæsterne på kaffe og hjemmebagt kage.

Annonce

Haven giver mig livskvalitet. Bare det at være ude gør mig glad

Helle Commerou, haveentusiast

Romantisk, vild have

- Haven giver mig livskvalitet. Bare det at være ude gør mig glad. Så ved jeg, at jeg har gjort noget, har hørt fuglene fløjte og har set på noget pænt, fortæller Helle Commerou, der tidligere arbejdede som køkkenassistent i Kolding, hvor hun lavede mad til kommunens ældre.

Siden fulgte lange sygemeldinger, arbejdsprøvninger og et fleksjob, som hun til sidst måtte kvitte. For syv-otte år siden blev hun så førtidspensionist.

Hun holder af de dage, hvor hun åbner sin have op for gæster - også selv det kniber med at holde haven helt sådan, som hun gerne ville. Men op til søndagens åbne have havde hun fået hjælp af hele familien til at lige at få den shinet ekstra op.

- Jeg vil kalde min have for en romantisk, vild have med stor planteglæde, fortæller Helle Commerou, der ikke bruger gift i haven og gerne lader et krat af grene og kvas ligge, når hun opdager, at der er pindsvin i haven.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce