Annonce
Esbjerg

Forarget KOL-patient: Hvorfor smider man vacciner ud, når vi melder os frivilligt til et stik?

Plejehjemsbeboere, ældre over 85 og flere andre grupper har fået deres vaccine. Men det vækker forargelse, at vacciner er blevet  smidt væk, mens folk har ringe og bedt om at blive vaccineret. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
67-årig KOL-patient tilbød at køre til vaccinationscentret sammen med sin kone, men fik nej. Nu er han forarget over, at vacciner blev smidt ud

Esbjerg: 31 coronavacciner blev i sidste uge kasseret på Sydvestjysk Sygehus' vaccinationscenter i Esbjerg. Det skete, fordi det ikke var muligt at finde nogen, der ville have dem - og måtte få dem - med kort varsel, inden de udløb. Og det vækker forargelse.

- Først står man med 2000 ekstra vacciner, som er ved at blive for gamle og opfordrer folk til at ringe ind, hvis de vil vaccineres Og så siger man nej, når man tilbyder sig og er klar til at køre ind og blive vaccineret. Det er jeg forarget over, siger Hans Martin Olesen fra Thulevej i Esbjerg.

Han er 67 år og har lungesygdommen KOL og han tilbød telefonisk, at han sammen med sin kone ville køre ind og blive vaccineret, når det passede sygehuset.


- Så blev jeg gal. Det havde været så let at tage nogle af dem, der ringende ind, i stedet for at smide vaccinerne.

Hans Martin Olesen, Esbjerg


Hans Martin Olesen sad i telefon-kø i 52 minutter, og da han kom igennem, blev han afvist, fordi han ikke var på listen over målgruppen af folk over 85 år, som stod til at få vaccinen.

- Hvorfor laver de så ikke en ekstra akutliste med frivillige, som de kan vaccinere med de allersidste vacciner, spørger han.

Annonce

Ikke kommunens valg

Fra Esbjerg Kommune siger Arne Nikolajsen, direktør for Fritid, Sundhed & Omsorg, at opfordringen kun omfattede ældre over 85 år og ældre over 65 med hjemmehjælp og hjemmepleje.

- Vi ringede rundt og blandt de +85-årige nåede vi rundt, så ikke flere ønskede vaccinen. Nu går man videre, så kronikere og andre sårbare får tilbuddet, men vi kan som kommune ikke selv sætte folk på listen til vaccination. Vaccinationsklinikken bestemmer rækkefølgen af målgrupper til vaccinen, siger Arne Nikolajsen, der er overrasket over, at der blev vacciner til overs, der måtte kasseres.

Han medgiver, at det store vaccinations-program virker tungt.

- Jeg er glad for, at jeg ikke skal lave sorteringen af borgere til vaccination, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Det betyder de nye indrejseregler for grænsehandlen: Efter disse datoer kan du handle i Tyskland

Sport

Se med i aften på jv.dk: Vi sender direkte fra stort speedwaybrag

Kolding

Beslutning om at lukke SFO'er i ferier droppes fuldstændigt: Embedsmænd beklager fejl

Annonce