Annonce
Esbjerg

Forbered dig på trafikkaos ved Ribe: Fire gode råd til at undgå at holde i kø

Vejdirektoratet har markeret både små og store omkørselsveje for at undgå vejarbejde på rute 11 i Ribe. Illustration: Vejdirektoratet
Fra på lørdag den 28. november og 13 dage frem er jernbaneoverkørslen på rute 11 i Ribe spærret for gennemgående trafik. Se her hvordan du kan agere i trafikken i den periode.

Ribe: Fra på lørdag den 28. november er der forholdsvis stor risiko for, at der opstår trafikkaos ved Ribe.

Den gennemgående rute 11 bliver som bekendt spærret for gennemkørsel mellem Farupvej og krydset ved Industrivej/Trojelsvej/Nørremarksvej, når jernbaneoverkørslen skal ombygges

- Spærringen vil desværre have store konsekvenser for trafikanterne, der i perioden skal ledes ad omkørselsruter uden om rute 11. Da de omkringliggende veje ikke er gearet til den trafikmængde, forudser vi dage og tidsrum med lange kødannelser, og desværre kommer trafikanterne også ud på en markant længere omkørselsrute specielt den nordgående trafik, siger Mike Boesen, projektleder i Vejdirektoratet.

I både nord- og sydgående retning kan man køre via Nørremarksvej og via rundkørslen ved Obbekjærvej og Nørremarksvej. Denne vil for at sikre et godt flow samt de bløde trafikanter blive bemandet af politihjemmeværnet i hverdagene om morgenen og om eftermiddagen i den periode, rute 11 er spærret for trafik.

Der er også nedsat en lokal beredskabsstab med Syd- og Sønderjyllands Politi, Esbjerg Kommune og Vejdirektoratet i forbindelse med spærringen af rute 11.

Togbusser indsættes

Alternativt kan man i sydgående retning køre fra ved Kærbølvej nord for industrikvarteret og køre via Farupvej. I nordgående retning er der tale om en noget større omkørselsvej gennem Damhus og ad Haderslevvej til Varming, hvorfra man kører til Kalvslund og derfra kører ind mod Ribe via Koldingvej.

Også togtrafikken vil i en periode være indstillet. Fra tirsdag den 1. december tæt på midnat til tidlig morgen mandag den 7. december 2020 kører der i stedet togbusser i stedet for toge.

- Togbusserne erstatter alle togafgange imellem Gredstedbro og Ribe i dagene mellem onsdag den 2. til og med søndag den 6. december. Nogle af afgangene fra onsdag til fredag vil sågar være være erstattet af togbusser hele vejen til Esbjerg. Der vil samtidig være ændrede afgangs- og ankomst tider for de fleste tog på strækningen Esbjerg-Ribe-Tønder i hele perioden, siger Therese Christensen, Head of Commercials and Planning hos Arriva.

Rute 11 åbner op igen torsdag den 10. december klokken 18.00

Kolding For abonnenter

Tosprogede elever får lavere karakterer, og færre på Kolding Gymnasium har forældre med videregående uddannelse

USA

Indsættelsesceremonien er slut: Joe Biden tweeter for første gang som præsident

Navne For abonnenter

Edel er ny leder på Koldinghus: Som barn tænkte, at når jeg bliver voksen, så køber jeg slottet og flytter ind