Annonce
Haderslev

Forberedelserne til stort anlagt udgave af Junglebogen er i fuld gang

"Mowgli er lidt vild, ligesom jeg er," siger Jakob Hansen, der spiller Mowgli i musicalen. Foto: Ludvig Dittmann
Forsøgsscenen Haderslev spiller musicalen Junglebogen fra den 4. april på Harmonien
Annonce

Haderslev: Der skal 70 skuespillere på scenen, når Forsøgsscenen Haderslev opfører Junglebogen på Harmonien fra den 4. april og fire dage frem. Det er en stor produktion, hvor der i alt er 100 personer, der hjælper til med at få den store produktion ført ud i livet, og det er et stærkt fællesskab og dygtige folk, der skal løfte opgaven og give publikum på Harmonien en god oplevelse.

Denne weekend har der været øveweekend for alle medlemmerne, og søndag formiddag bliver der øvet dansetrin til en scene, hvor hovedpersonen Mowgli for første gang møder sin nye familie. 12-årige Jakob Hansen, der spiller rollen som Mowgli, synes det er en hård weekend men også meget givende.

- Det er sjovt, fordi man lærer nye mennesker at kende, og så gør man det også for hyggens skyld, siger han.

Jakob er glad for at spille rollen som Mowgli, da det er en karakter, han godt kan se sig selv i.

- Han er meget vild, ligesom jeg er. Jeg vil gerne være i gang hele tiden og spille fodbold, siger han.

- Han er meget vild, ligesom jeg er. Jeg vil gerne være i gang hele tiden og spille fodbold.

Jakob Hansen, hovedrolleindehaver 12 år.

Annonce

Norsk udgave af Mowgli

Sidste år spillede Forsøgsscenen Haderslev Ronja Røverdatter, der ligesom Junglebogen er et stykke for hele familien men særligt de små. Folkene bag vil gerne give så mange af borgerne i Haderslev og omegn en stor teateroplevelse, og derfor vælger de at spille brede stykker.

- Faktisk er den her udgave af Junglebogen en, som ikke er vist i Danmark før. Manuskriptet er en norsk udgave, som vi har oversat til dansk, både tekst og musik, siger Jacob Norup, der er forestillingsleder.

"Vi prøver det lige en gang til," råber instruktøren Finn Larsen, der engageret spankulerer rundt mellem skuespillerne, der indøver en dansescene. Han har en stor opgave i at få samlet alle de små stykker til en stor og stærk oplevelse, men det er noget, som han finder motiverende.

- Alle skal synes, det er sjovt at være med. Ved amatørteater er det det sociale, der er det væsentligste, så hvis de alle kommer og siger til mig bagefter, at de bare har haft en kanon oplevelse, så er jeg tilfreds, siger han.

I går, lørdag, øvede de mange skuespillere sig fra klokken 9 til 15, og det er også mange timer, de skal være i gang i dag.

- Men det skal også til, når der skal leveres et stykke, som gæsterne forhåbentlig bliver begejstret for. De kan hvert fald glæde sig, siger forestillingslederen Jacob Norup.

Musicalen Junglebogen

Spiller fra den 4. april til den 7. Begge dage inklusiv.

Der er 70 skuespillere på scenen og yderligere 30 til alt arbejdet med kostumer, lyd, scene med mere.

Alle skuespillere har fået specialsyet deres kostume.

Denne udgave af Junglebogen er dramatiseret af norske Arne Lindtner Næss.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Skoler og institutioner skal fortsat holde lukket i Kolding: Borgmester kritisk over for sen udmelding

Trekantområdet

Politikere er ikke i særlig kategori: Middelfarts 46-årige borgmester lod sig covid-19-vaccinere på samme tid som plejehjemsbeboere

EfB For abonnenter

Kommentar: Derfor kan topkampene koste EfB oprykningen

Annonce