Annonce
Erhverv

Forbrugere åbner det nye år med optimisme

ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Frygten for fyringer og uvejr i dansk økonomi er mindsket blandt danske forbrugere. Det viser nye tal.

Danske forbrugere har åbnet 2020 med fornyet optimisme, når det gælder den nærmeste fremtid for økonomien og beskæftigelsen i Danmark.

Det viser tal for forbrugertilliden fra Danmarks Statistik. Forbrugertilliden er en opgørelse over borgernes indstilling til forbrug.

Tallet udregnes via en spørgeskemaundersøgelse, der spørger repræsentativt udvalgte danskere om deres syn på økonomien bredt, men også, om det er et godt tidspunkt at købe større ting på.

Forbrugertilliden fortæller noget om, hvordan privatforbruget vil udvikle sig. Privatforbruget er vigtigt for den økonomiske udvikling - ifølge Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, udgør det omkring 50 procent af den danske økonomi.

Torsdag har Danmarks Statistik offentliggjort januarudgaven. Der er mange forskellige parametre, som bliver målt. I januarudgivelsen stikker særligt to ud.

Det ene er forbrugernes forventning til, hvordan den økonomiske situation i Danmark ser ud om et år. Her har forbrugerne i flere måneder stabilt svaret, at de forventer en forværring.

Det gør de stadig. Men forventningen om et tilbageslag er svækket i en sådan grad, at den næsten går i nul og er på grænsen til en forventning om bedring.

Det andet parameter - og de to ting hænger måske sammen - er forventningen om, hvordan beskæftigelsen udvikler sig.

Forbrugerne har også stabilt forventet, at arbejdsløsheden vil vokse de næste 12 måneder, men de forventninger er aftagende.

De øgede forhåbninger til beskæftigelse kommer på et tidspunkt, hvor de seneste års jobfest er ved at ebbe ud. I november var der endda et marginalt fald i antallet af lønmodtagere.

Cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Anders Christian Overvad tillægger ro om Storbritanniens exit fra EU en del af forklaringen:

- Danskerne vurderer generelt, at dansk økonomi både har klaret sig godt over det seneste år, og at udsigterne er mere positive end i december, skriver han i en analyse af tallene.

- Det vidner om, at mere positive takter i forbindelse med handelskrig og brexit har været med til at løfte danskernes tro på vækst. Og derfor er andelen, der tror, at ledigheden vil stige, også drastisk reduceret, siger cheføkonom Anders Christian Overvad.

/ritzau/

Annonce
Læs Danmarks Statistiks måling af forbrugertilliden her
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce