Annonce
Erhverv

Forbrugerne risikerer at tabe i den finansielle revolution

I Forbrugerrådet Tænk kan vicedirektør i Vagn Jelsøe godt genkende billedet af en finansielle sektor under voldsom forandring. Han mener forbrugerne meget vel kan ende med at blive tabere. Pressefoto
Også banker og sparekasser kan meget vel ende som tabere i en tid, hvor tech-giganter som Apple, Amazon, Google og andre er på vej til at tage lunser af deres før så sikre marked. Selv om konkurrencen om kunderne skærpes, er markedet for uigennemsigtigt, mener Forbrugerrådet.

DANMARK: MasterCard eller Dankort? Apple Pay eller MobilePay? Google Pay eller Alipay?

Mens mange forbrugere længe har haft et dankort eller et andet kreditkort i tegnedrengen, er apps til betaling først nu begyndt at møve sig ind på deres mobiltelefoner.

- Selv om vi måske ikke ser det lige nu, vil vi om nogle år erkende, at vi stod midt i en finansiel revolution, siger Jan Damsgaard, professor på Copenhagen Business Schools institut for digitalisering.

Ifølge ham har de danske banker og sparekasser gennem et stykke tid været under et massivt pres fra nye konkurrenter. Og med det sidste nye direktiv fra EU får de endnu lettere adgang til pengeinstitutternes allerhelligste inderste, nemlig kundernes konti.

Med det såkaldte PSD2-direktiv kan forbrugerne nemlig give andre virksomheder adgang til deres konti- og betalingsdata.

Samtidig er nogle af verdens største teknologivirksomheder i gang med at gnave sig ind på bankerne og sparekassernes marked. Amazon, Google og Apple er blot nogle af de nye konkurrenter, der kommer til at koste danske pengeinstitutter penge, mener Jan Damsgaard.

Men inden vi kommer til bankernes udfordringer, lad os lige høre, hvad forbrugernes vagthund mener om den udvikling.

Annonce

PSD2

PSD2 står for Payments Services Directive 2.

De nye regler fra EU skal øge innovationen på betalingsmarkedet, bane vejen for nye betalingsløsninger - gg ikke mindst skal de nye EU-regler give kunder bedre vilkår.

PSD2 giver blandt andet kunderne mulighed for at lade andre virksomheder få adgang til deres konti og andre bankoplysninger.

Kilde: SDC, Danske Bank mv.

Monopol under opbrud

I Forbrugerrådet Tænk kan vicedirektør i Vagn Jelsøe godt genkende billedet af en finansielle sektor under voldsom forandring:

- Jeg er 65 år. Og det meste af mit liv har jeg været vant til, at bankerne havde monopol på alt, hvad der mindede på betalinger, opsparing og lån. På mange områder ser vi et brud på det monopol, siger han.

Og umiddelbart ser Forbrugerrådet Tænk positivt på udviklingen, fordi forbrugerne med PSD2 får en række nye muligheder. I teorien skulle en skærpet konkurrence give forbrugerne og erhvervskunder bedre priser og nye produkter. Men der er bare et vigtigt ”men”, som kan spænde ben for det hele.

- Mange af de priser for betalinger kan vi som forbruger ikke se umiddelbart. Hvis vi for eksempel svinger et dankort eller kreditkort i butikken, betaler butikken gebyr til banken. Vi betaler ikke noget. Som forbruger kan vi ikke se, vores omkostninger ved den ene eller anden betaling. Men i sidste ende er det jo os, der betaler for det i form af højere priser i butikkerne, siger Vagn Jelsøe.

Hvad koster det?

I et almindeligt marked, hvor du og jeg kan se, hvad vi betaler for, vælger vi – hvis vi opfører os så nogenlunde rationelt – det produkt, der giver os mest værdi for vores hårdt tjente kroner. Men når vi ikke kan se, hvad vi egentlig betaler for at betale på en bestemt måde, vælger vi måske ikke det, der reelt er bedst for vores pengepung.

Som et eksempel peger Vagn Jelsøe på konkurrencen mellem to mobile apps til betalinger, Swipp og MobilePay.

Ifølge ham foretrak de fleste forbrugere at anvende MobilePay fra Danske Bank, fordi de ikke kunne se, hvad der var den billigste af de to. Og det risikerer at ske igen, når for eksempel de store globale spillere som Apple Pay kommer ind på det danske marked, lyder hans pointe.

- Apple Pay er baseret på et internationalt kreditkort, der kommer ind på en chip på forbrugernes iPhones. Og den chip er låst for alle andre betalingsløsninger end lige præcis Apple Pay. Og Apple har en så stor markedsandel på det danske marked, at det bliver uinteressant at udvikle betalingsløsninger, der ikke kan fungere på en iPhone, siger Vagn Jelsøe.

Klage blev afvist

Igen risikerer forbrugerne, at der ikke bliver udviklet betalingsløsninger til dankortet, som ifølge ham er den billigste løsning. Med andre ord risikerer forbrugerne at blive sorteper i spillet om de penge eller personlige data, de selv betaler for at anvende apps til at overføre penge eller betale for de varer, de køber på nettet eller i butikkerne.

- Vi har klaget til Konkurrencestyrelsen over, at Apple misbruger deres dominerende markedsposition. Den klage har styrelsen afvist, blandt andet fordi Apple Pay ikke har udkonkurreret andre udbydere, siger Vagn Jelsøe.

Og forbrugerne er ikke de eneste, der risikerer at tabe i konkurrencen med nye betalingsløsninger fra Apple, Amazon, Google eller andre. Også bankerne kan meget vel blive tabere i konkurrencen.

Ifølge professor Jan Damsgaard får bankerne nemlig en mindre bid af kagen, hvis deres kunder vælger at betale med eksempelvis Apple Pay. Banker og sparekasser skal nemlig dele deres fortjeneste med Apple.

Banker under pres

Men hvorfor i himlens navn er pengeinstitutterne så villige til at lade deres kunder anvende Apple Pay eller andre apps i samme boldgade, kunne man være fristet til at spørge? Senest har 33 lokale pengeinstitutter i maj annonceret, at de nu tilbyder kunderne at anvende Apple Pay.

Jan Damsgaard peger på, at pengeinstitutterne er under pres fra deres kunder, der vil have disse løsninger. Og de risikerer, at kunder kun anvender deres bankkonti som infrastruktur til at anvende alle mulige andre betalingsløsninger.

- Bankerne står midt i en udvikling, som de ikke er i stand til at kontrollere. De bliver ramt fra flere sider på en gang, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce