Annonce
forside

Forbrugernes helligdag

Læserbrev: Fredag er De Globale Forbrugeres Helligdag. En dag, hvor vi mindes det vanvittige overforbrug, vi har gang i hver eneste fredag.

En fredag, hvor fattigrøve må stå uden for butiksvinduerne, som pigen med svovlstikkerne, og betragte festen i nøjsomhed og afsavn. Man kan selvfølgelig bare tage et kviklån på stedet og få del i fredagens milde gaver. Sådan skal det jo heller ikke være!

Det er lidt sort.

Deraf navnet: Sort Fredag! Men egentlig kan man da kun blive taknemmelig over, at detailhandlen tilrettelægger en dag om året til refleksion og eftertænksomhed over alt det, vi har til rådighed i overflod. Man skulle næsten samles i stearinlysets skær torsdag aften med venner, familie og kalkun til det sidste måltid, inden forbrugsfesten styrter os rundt fra Herodes til Pilatus.

Det er også en meget lang fredag, og hvem ved om den ikke forsøger at overtage tjansen som langfredag?

Jeg ønsker jer uanset en glædelig immateriel tid, men kan du nu ikke holde fingrene fra opsparingskontoen på fredag, og aner du ikke hvad du skal købe, så køb en kærlig overraskelse til nogen, der faktisk står og mangler, og giv et smil og et skulderklap til de mange butiksmedarbejdere og erhvervsdrivende, der klæder døgnet på til festlighederne.

Og hvis du nu ikke kan komme i tanke om nogen, der mangler eller ikke møder nogen trængende på din vej, så mangler jeg faktisk et 75 tommers OLED tv, et rejsegavekort til Maldiverne og en specialdesignet guldbelagt kreditkortholder til min trofaste følgesvend: dankortet.

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Nu spidser det til i sag om tyske huskøbere i Danmark: Styrelse kan sende minister i samråd

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Sport

Forstå hvorfor verden græder: - Vi har mistet en rockstjerne i Kobe Bryant

Annonce