Annonce
Erhverv

Forbrugerråd advarer: Danmark er et fristed for lånehajer

Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) er utålmodig i forhold til opgør med et ublu kviklånsmarked i Danmark.

21 EU-lande har lagt loft over de renter og omkostninger, som private lånefirmaer har ret til at opkræve af deres kunder.

Men i Danmark er der fortsat frit spil for brutale lånerenter, og det gør landet til fristed for udenlandske kviklånsfirmaer.

Det vurderer Forbrugerrådet Tænk, skriver Politiken fredag aften.

Det er meningen, at loftet skal beskytte forbrugerne mod de mest aggressive kviklånsfirmaer, der ikke går af vejen for at opkræve årlige låneomkostninger på flere hundrede procent eller mere.

Blandt andet opererer islandske kviklånsfirmaer via Danmark, fordi der ikke er noget loft over renterne, påpeger Anja Philip, der er formand i Forbrugerrådet Tænk.

- Det viser virkelig, at vi har et wild west på det her marked i Danmark, når der ikke er rentelofter, siger hun til Ritzau.

Formanden mener, at det er en helt ublu forretningsmodel, som kviklånsfirmaerne kører, når de udbyder lån til skyhøje renter.

- Det kan stoppes ved at lægge et loft over, hvad man må tage i renter, som mange andre lande har gjort, siger Anja Philip.

Danmark skal ikke være fristed for aggressive kviklånsvirksomheder, påpeger erhvervsminister Simon Kollerup (S).

- Jeg vil gerne sige meget klart, at regeringen vil gøre op med det her ublu kviklånsmarked, siger han til Politiken.

Han fortæller, at han får mange henvendelser fra borgere i alle samfundslag, der enten er kommet galt af sted, eller kender nogen, der er kommet galt af sted, og som er fanget i egentlige gældsfængsler.

- Derfor kommer vi til snart at lave det opgør, som vi har varslet, og jeg tror sådan set, at jeg er en af dem, der er mest utålmodig med at komme i gang, siger han.

Ifølge Anja Philip er det positivt, at der er et politisk flertal i Danmark, der bakker op om, at der skal indføres rentelofter.

- Det loft skal ligge på 20 procent, hvis det står til os. Det er et afbalanceret niveau at lægge det på, så det stadig kan betale sig at udlåne penge uden at sende nogen direkte ned i gældspiralen, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce