Annonce
Esbjerg

Forbrugerråd: Banker ville løbe fra Hede Rytmer-erstatning

Jakob Jørgensen købte to billetter til Hede Rytmer, nemlig til sin kone og sig selv. Nu står han med håret i postkassen, for koncerten er aflyst, og hans bank, Skjern Bank, har umiddelbart sagt nej til at tilbageføre Mastercard-betalingen. Bliver de ved med at nægte, skal Jakob Jørgensen dog klage til Pengeinstitutankenævnet, for han har ret til sine penge, lyder det fra Forbrugerrådet. Foto: André Thorup

Flere kunder er blevet afvist i banken, når de er kommet for at få de penge tilbage, som de betalte med Mastercard eller Visa for koncertbilletter til det nu aflyste Hede Rytmer. Men alle, der har betalt med Mastercard eller Visa-delen på dankortet, har ret til at få pengene retur, og det skal banken sørge for, slår Forbrugerrådet fast.

ESBJERG: Jesper Jensen fra Andrup købte tidligere i år en billet til festivalen Hede Rytmer, der skulle være løbet af stabelen i Esbjerg 8. og 9. september. Han betalte med Mastercard, og da koncerten endte med at blive aflyst, fik han derfor billetpengene tilbage af sin bank, Jyske Bank. For det er en forsikring, der er indbygget i netop Mastercard, ligesom den er i Visa-delen af et Visa/Dankort.

Hans kammerat, Jakob Jørgensen, købte på samme måde billet til festivalen. Også med Mastercard. Men da festivalen blev aflyst, fik han at vide af sin bank, Skjern Bank, at han ikke kunne få pengene tilbage.

Den forskelsbehandling både undrede og irriterede naturligvis Jakob Jørgensen, og hans kamp for at få sine penge retur har nu ført til en afsløring af, at flere banker ikke har været inde i reglerne omkring Mastercards og Visas udvidede beskyttelse og derfor har givet deres kunder et forkert svar.

Eksempelvis valgte Skjern Bank at afvise sine kunder med henvisning til betalingslovens §112, hvor der står, at kreditkortbetalende kunder ikke må stilles bedre dem, der handler kontant, og at deres indsigelse om at få billetpengene tilbage derfor ikke kan imødekommes. Men Skjern Bank glemte her at tage højde for, at Mastercard og Visa har udvidet sikkerhed, når det kommer til de såkaldte "charge back"-regler. Det er kun dankortbetalere, der ikke har mulighed for at få pengene tilbage.

"Det er et rigtig træls køb, for det er desværre ikke muligt at gøre indsigelse", lyder svaret til Jakob Jørgensen i en mail fra Skjern Bank. Men det svar var altså ikke korrekt.

Annonce

Jeg synes, det er virkelig dårlig stil og drønærgerligt, at bankerne misinformerer og afviser at udbetale pengene, når de faktisk skal udbetale dem. Det kan jo ikke passe, at min ven kan få sine penge tilbage for sin Mastercard-betaling, når jeg ikke kan, bare fordi jeg har en anden bank.

Jakob Jørgensen

Disse banker fulgte Mastercards regler

JydskeVestkysten har været i kontakt med i alt 11 banker for at høre, hvordan de håndterede kunder, som havde mistet deres koncertbilletter købt med Mastercard eller Visa-delen på Visa/dankort. Jyske Bank, Danske Bank, Nordea, Sydbank og Spar Nord har alle oplevet henvendelser, hvor kunderne fik penge tilbage for de tabte billetter.

Lån & Spar Bank og PenSam har ingen henvendelser fået, mens Alm. Brand Bank og Arbejdernes Landsbank har fået henvendelser, men hos alle har der været tale om dankortbetaling, hvor der ikke kan gøres indsigelser.

Vestjysk Bank oplyser, at de "følger gældende regler på kortområdet, men ikke ønsker at udtale os om eventuelle konkrete kundesager i relation til tilbagebetaling af billetter fra den aflyste Hede Rytmer festival."

Nykredit svarer, at de afventer afgørelse fra Nets. Et svar, der dog ikke bliver godtaget af Forbrugerrådet.

Skjern Bank er i gang med at se nærmere på sagen, hvor de i første omgang har sagt nej til at tilbageføre billetkøbene betalt med Mastercard.

Desuden har avisen taget kontakt til Andelskassen og Den Jyske Sparekasse, men har ikke fået svar herfra.

Foto: André Thorup

Går den, så går den

Også andre banker har også henvist til lovgivningen, eller de har sendt kunderne videre til Nets uden selv at kunne give kunden et klart svar omkring proceduren. Ifølge seniorøkonom i Forbrugerrådet, Troels Hauer Holmberg, er bankernes fejludmeldinger og tøven direkte kritisable.

- Som udsteder af Mastercard, som bankerne jo er, er bankerne forpligtet til at kende og følge Mastercards egne regler. Og når de regler giver forbrugerne mulighed for at få pengene tilbageført, så skal de også gøre det. I stedet bliver flere banker ved med at henvise til lovgivning, som slet ikke er relevant her. Her har kunderne en aftalebaseret ret til at få deres penge, og den rækker ud over lovgivningen, men bankerne tænker: Går den, så går den. Der er også en interesse i, at der er lidt uklarhed omkring det hele. Det er desværre et mønster, vi tit ser hos bankerne, siger Troels Hauer Holmberg.

Skjern Banks direktør Per Munck har ikke ønsket at kommentere sagen før mandag. Hos brancheforeningen Lokale Pengeinstitutter, LOPI, erkender kortchef Rasmus Poulsen, at der har været uklarhed:

- Og det vil da være god service af banken at vende tilbage til de kunder, som er blevet informeret om noget andet tidligere, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Trods lussing var træner tilfreds

Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce