Annonce
Erhverv

Forbrugertilliden falder en smule i november

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Tilliden blandt de danske forbrugere ligger fortsat lavere end gennemsnittet for de seneste seks måneder.

Fra oktober til november har der været et lille fald i den danske forbrugertillid.

I november lå forbrugertilliden således på 1,4 mod 1,7 i oktober, viser tal fra Danmarks Statistik.

Forbrugertilliden belyser befolkningens syn på dens nuværende og fremtidige økonomiske situation.

Derfor er det bekymrende, at forbrugertilliden er faldet i november, da en tiltagende krisefrygt hos forbrugerne normalt dæmper både privatforbruget og investeringerne, bemærker cheføkonom Tore Stramer fra Dansk Erhverv.

- Den stigende krisefrygt hos forbrugerne kan altså hive fart ud af dansk økonomi på et tidspunkt, hvor den globale afmatning i forvejen udfordrer dele af eksporten, siger han i en skriftlig kommentar.

Forbrugertilliden ligger fortsat en del lavere end gennemsnittet for de seneste seks måneder, som er 3,7.

Ifølge Anders Christian Overvad, økonom hos Arbejdernes Landsbank, er det frygten for en nedgang i dansk økonomi, der sætter sit præg i forbrugertilliden.

Det sker på trods af gode privatøkonomiske forhold, idet der aldrig har været flere i beskæftigelse, end der er i dag, og danskerne samtidig oplever at have flere penge mellem hænderne.

- Global uro fylder meget i mediebilledet, og selv om det ikke har skubbet dansk økonomi ud af kurs, så har det store fokus og italesættelse af handelskrig, brexit og frygt for økonomiens fremtid alligevel sat sine spor.

- De globale risici har da bestemt også potentialet til at stikke en kæp i hjulet på dansk økonomi - og derved gøre forbrugerne i endnu dårligere humør, siger Anders Christian Overvad i en skriftlig kommentar.

/ritzau/

Annonce
Link til tal fra Danmarks Statistik
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce