Annonce
Danmark

Forbrydere bag hvidvask kan være gået fri

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Statsrevisorerne rejser skarp kritik af Bagmandspolitiets håndtering af mistanke om hvidvask.

Der bliver fulgt så dårligt op på de titusindvis af underretninger med mistanke om hvidvask, at forbrydere kan være sluppet fri.

Sådan lyder det fra statsrevisorernes næstformand, Klaus Frandsen (R), på et pressemøde.

Her uddyber han den skarpe kritik, som statsrevisorerne på baggrund af en rapport fra Rigsrevisionen retter mod Bagmandspolitiets håndtering af potentielle sager om hvidvask.

- Konsekvensen har været, at der er økonomisk kriminalitet, der ikke er blevet retsforfulgt, siger Klaus Frandsen.

Underretningerne kommer blandt andet fra bankansatte, advokater og spiludbydere. Og i 2019 kom der 53.454 underretninger til Bagmandspolitiets hvidvasksekretariat.

- Sagen har et sådant omfang, at det næsten er umuligt at forestille sig, at forbrydere ikke er gået fri på grund af det her, siger han.

Med 53.454 underretninger svarer det til, at de 28 årsværk i Bagmandspolitiets hvidvasksekretariat har skullet håndtere 1909 underretninger hver.

Til sammenligning har bankerne 4300 ansatte med hvidvask som kerneopgave. Det svarer til lønudgifter på i alt 3,4 milliarder kroner om året.

- Det (antallet af årsværk i hvidvasksekretariatet, red.) virker helt ude af proportioner med den mængde ressourcer, man bruger på at indrapportere, siger Klaus Frandsen.

Hos bankernes brancheorganisation Finans Danmark fortæller administrerende direktør Ulrik Nødgaard, at det i længere tid har bekymret bankerne, om der bliver fulgt nok op på underretningerne.

- Og det må vi jo på baggrund af Rigsrevisionens rapport desværre konstatere, at det gør der ikke. Det er en trist dag med en samfundsbrille på, for hele indsatsen handler om at fange kriminelle, siger han.

- Vi har oprustet indsatsen, men den indsats giver jo kun mening, hvis der er nogen på den anden side af hegnet, der er parat til at sikre, at det leder til nogle konsekvenser i form af efterforskning.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) udtaler i en pressemeddelelse, at Statsrevisorernes kritik bekræfter, at indsatsen mod hvidvask ikke er god nok.

Det vil være et centralt tema under de kommende forhandlinger om en ny politiaftale, som justitsministeren ventes af indkalde til inden for få måneder.

Men så længe kan Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, ikke vente.

- Der er ingen tvivl om, at vi må have ministeren på banen med en redegørelse, men også en plan for genopretningen af Søik (Bagmandspolitiet, red.). Man burde allerede have taget fat i det i efteråret i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, siger han.

Britt Bager, statsrevisor og medlem af Venstre, som sad i regering frem til valget i juni, siger, at det er tid til at se fremad og sørge for, at statens indsats ikke fortsætter som hidtil.

- Det er ganske enkelt krænkende for ens retssikkerhedsfølelse, siger hun.

Spørgsmål: Men det er jo ikke nyt, at der er har været tusindvis af sager, og at der ikke har været mange medarbejdere i hvidvasksekretariatet. Burde man ikke have reageret tidligere?

- Vi kan sagtens diskutere, om man skulle have reageret tidligere, det kan jeg ikke afvise. Jeg kan bare se ud fra det materiale, som jeg har i dag, at der er brug for flere ressourcer, siger hun.

Statsrevisorerne peger på, at myndighedens mangelfulde indsats ud over ressourcer blandt andet også skyldes svage it-systemer.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Sønderborg

Evakuerede beboere kunne vende tilbage efter natlig indsats: Svajende skorsten på 40 meter er revet ned

Annonce