Annonce
Sydjylland

Forbud mod køreundervisning glæder formand

Trafikministeriet har nedlagt forbud mod køreskolernes praktiske undervisning for at mindske smitterisiko. Formand for Dansk Kørelærer-Union er tilfreds og sendte samme signal til medlemmerne for to uger siden.

Man tager en lektion teori, dernæst afprøves det lærte på vejene. Men det er er slut nu. Køreskoleundervisningen er af Trafikministeriet suspenderet for at begrænse smitten med covid-19.

Og det bekommer formanden for Dansk Kørelærer-Union, Bent Grue, vel.

- Jeg har anbefalet mine medlemmer at blive hjemme siden 11. marts, da Mette Frederiksen lukkede Danmark ned. Så jeg er godt tilfreds med, at der er kommet et forbud, selv om det selvfølgelig går hårdt ud over os alle økonomisk. Det er på godt sjællandsk noget rigtigt lort, siger Bent Grue, der dog også er fortrøstningsfuld, idet regeringens hjælpepakker kan benyttes af ham og hans medlemmer.

Det er kun den praktiske køreundervisning i bil, der nu ophørt. De der tager kørekort til motorcykel må fortsat undervises, men det mener Bent Grue er en dårlig idé.

- For det første skal kørelæreren sidde bagpå, når det er på køreteknisk anlæg og manøvrebane. For det andet deler eleverne hjelme, handsker og tøj, og hvis en elev vælter, lader vi dem jo ikke bare ligge. Så skal vi hjælpe dem og have fysisk kontakt, forklarer Bent Grue.

Han håber derfor ikke, at medlemmerne, der tilbyder motorcykelkørekort, fortsætter undervisningen.

Annonce

Reglerne

Færdselsstyrelsen fik mange henvendelser om reglerne for køreskoler, og derfor besluttede transportministeren helt at sætte stop for den praktiske del.

Det sker primært fordi, det ikke er muligt at holde to meters afstand mellem lærer og elev i en bil.

Så længe sundhedsmyndighederne restriktioner og anbefalinger overholdes, kan der dog stadig afholdes praktisk køreundervisning til motorcykel, oplyser Færdselsstyrelsen.

Selvom der lukkes ned for den praktisk køreundervisning, vil det stadig være muligt at afvikle teoretisk undervisning. I den forbindelse skal sundhedsmyndighedernes retningslinjer dog fortsat overholdes. Der skal altså være mindst 4 m2 gulvareal pr person i et undervisningslokale, oplyser styrelsen.

Det giver ingen mening

Teoriundervisningen er også undtaget forbuddet, men det giver ifølge Bent Grue ingen mening. Når man har fået en teoretisk lektion, skal den nemlig afprøves i praksis, inden man fortsætter med næste teoretiske lektion.

- Det er ikke som tidligere, hvor vi havde hele teoriundervisningen på en gang og derefter køretimer. I dag skal man køre på motorvej, når man har haft teoriundervisning om kørsel på motorvej, før man går videre til næste lektion. Desuden ville det også give problemer i teorilokalerne, hvis vi skulle opretholde teoriundervisningen. Vi kunne godt leve op til afstandskravet, men eleverne bruger de samme stole, kuglepenne og toiletter, så det ville være meget svært at leve op til hygiejnen, siger Bent Grue.

Han ser frem til, at regeringen udarbejder ansøgningen til hjælpepakkerne, så hans medlemmer ved, hvor de står.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev For abonnenter

'Emmas' far drak og kunne vende på en tallerken på et splitsekund: - Far er virkelig sød, når han er ædru

Erhverv

Barsk maj for Billund Lufthavn: Massefyringer og nedgang på 98,3 procent

Annonce