Annonce
Danmark

Forbudte billeder skaber røre om plejehjem

Jane Heitmann (V) har set de skjulte optagelser af demensramte Else. - Den måde, som Else behandles på, er så uværdig, at det kræver handling fra ældreministeren, siger hun. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Skjulte optagelser fra et plejehjem i Aarhus får Venstre og DF til at kræve flere uanmeldte besøg. Men det handler også om et andet menneskesyn.

Ældrepleje: Plejen af en demensramt kvinde på et plejehjem i Aarhus er så uværdig, at det kalder på et bedre eftersyn og mere lovgivning.

Det siger formand for Folketingets sundheds- og ældreudvalg Jane Heitmann (V), der har set de skjulte optagelser af, hvordan en 90-årig kvinde, Else, behandles på plejehjemmet Kongsgården.

- Det har gjort et stort indtryk på mig at se de optagelser. Den måde, som Else behandles på, er så uværdig. Det er fuldstændig uacceptabelt, siger Jane Heitmann.

Annonce

Optagelserne viser blandt andet, hvordan den ældre kvinde i syv minutter hænger i en lift, mens personalet forsøger at få hende til at presse afføring ud i en ble, der ligger på sengen.

Det sker, til trods for at Else flere gange siger, at det gør ondt.

Først da en tredje ansat kommer ind i rummet, bliver Else befriet fra liften.

Hjerteskærende

Optagelserne, som er blevet offentliggjort af Ekstra Bladet, har også gjort indtryk på Karina Adsbøll, der er ældreordfører i Dansk Folkeparti.

- Det er hjerteskærende og rystende, siger hun.

De to oppositionspolitikere opfordrer sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) til at stramme lovgivningen. Blandt andet med et krav til kommunerne om flere anmeldte og uanmeldte besøg.

- Der er brug for et 360 graders eftersyn af hele ældreplejen. Derfor har jeg opfordret ministeren til at indkalde partiernes ordførere til en drøftelse af tilsyn, anmeldte og uanmeldte besøg, siger Jane Heitmann.

Ud over mere lovgivning, herunder at ordet omsorg skrives ind i serviceloven, efterlyser DF et andet menneskesyn hos de ansatte.


Vi kan ikke lovgive om empati og moral. Der er brug for dygtige plejehjemsledere, som ikke sidder bag skrivebordet, men deltager i plejen.

Karina Adsbøll (SF)


- Vi kan ikke lovgive om empati og moral. Der er brug for dygtige plejehjemsledere, som ikke sidder bag skrivebordet, men deltager i plejen, siger Karina Adsbøll.

Annonce

Offentlig interesse

Optagelserne skulle have indgået i en TV2-dokumentar. Men Aarhus Kommune fik nedlagt et fogedforbud.

Det blev af byretten og siden landsretten begrundet med, at det var krænkende for Else at vise billederne, og at hun ikke har kunnet give sit samtykke til en offentliggørelse.

Dommerne mente ikke, det var tilstrækkeligt, at et barnebarn, der er Elses værge, har accepteret, at optagelserne vises.

Juraprofessor Sten Schaumburg-Müller fra Syddansk Universitet mener dog, at den offentlige interesse vejer tungest.

- Man kan diskutere afvejningen mellem beskyttelsen af den private og hensynet til offentligt interessante spørgsmål.

- Jeg hælder mest til at mene, at hensynet til at kunne diskutere og se, hvad der foregår, vejer tungere, siger han.

I fagforbundet FOA, som repræsenterer blandt andet sosu-medarbejdere, mener formand Mona Striib, at det er uacceptabelt at filme med skjult kamera.

- Vi vil gerne have, at situationerne kommer frem, så de kan stoppes omgående. Men vi mener, det er umanerlig dumt, at Ekstra Bladet viser klippene, når der er nedlagt fogedforbud, siger hun.

Siden optagelserne er Else kommet på et andet plejehjem. Og Aarhus Kommune har erkendt de kritisable forhold.

Det har blandt andet ført til en fyring og flere skriftlige påtaler til ansatte, ligesom kommunen har sat gang i en undersøgelse.

Familien filmede Else gennem 16 dage

Optagelserne er foretaget gennem 16 dage i efteråret 2019. Det er sket med skjult kamera i Elses private bolig på plejehjemmet Kongsgården i Aarhus.

Inden optagelserne havde familien klaget over den behandling, Else fik på plejehjemmet. De klagede både til plejehjemsledelsen og til Aarhus Kommune. 

I sidste uge forbød Vestre Landsret TV2 at vise optagelserne. Det samme har byretten tidligere gjort. Det skete med henvisning til, at Else lider af demens, og derfor ifølge dommerne ikke har kunnet give et gyldigt samtykke til optagelserne. 

Ekstra Bladet har ignoreret fogedforbuddet og vist dele af optagelserne.

Annonce
Annonce
Erhverv

Gangene er proppet til med varer: Virksomhed er nødsaget til at udvide med to kæmpe lagerhaller for at følge med efterspørgslen

Varde For abonnenter

Københavnerdrengen bad selv om at komme på børnehjem og fandt livet, lyset og kærligheden i Vestjylland

Erhverv

Mange nye virksomheder søger sammen i lokalt netværk: - Vi sætter en ære i at være størst

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Vanvittige scener i tillægstiden: Sejren var både smuk, grim, vild, overbevisende og heldig

Sønderjyske Fodbold

SønderjyskE-cheftræner har fået et luksusproblem: - De ser ud, som om de har spillet sammen i et år

Sydjylland For abonnenter

Rikke er mor til et handicappet barn - og der er mange bekymringer: At søge hjælp kan være opslidende

Danmark

Søndagens coronatal: Tre døde med Covid-19 det seneste døgn

Kultur For abonnenter

Tvivlen meldte sig, da kulturredaktøren så tv-dokumentar: Bør man filme sit dødssyge, grædende barn?

Sønderjyske Fodbold

Genlæs livebloggen: SønderjyskE snuppede sejren til sidst

Sport

Mindeord: Chris Anker Sørensen glemte aldrig sine rødder, og var ganske enkelt bare et ordentligt menneske

Aabenraa For abonnenter

770.000 kroner fra stor vækstpulje går til Aabenraa: Ni projekter får penge

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Karakterbogen: Et klippeforsvar og en offensiv åbenbaring

Livsstil

Vin fra Spaniens høje helvede: Kom med til masterclass med Jonas Tofterup fra Esbjerg, Danmarks eneste Master og Wine

Annonce