x
Annonce
Sydjylland

Fordobling på et døgn: 13 coronasmittede syddanskere i kritisk tilstand

47 personer i Region Syddanmark er nu indlagt med coronavirus. 13 er på intensiv. Arkivfoto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Fra tirsdag til onsdag steg antallet af coronasmittede borgere i regionen på intensivafdeling fra 7 til 13. 47 er nu indlagt.

Sag: Antallet af meget syge syddanskere med coronavirus er stærkt stigende. Fra tirsdag til onsdag blev antallet af patienter i kritisk tilstand næsten fordoblet fra 7 til 13. 12 er i respirator. Samtidig steg antallet af indlagte med coronavirus i Region Syddanmark fra 36 tirsdag til 47 onsdag.

Dermed er antallet af indlagte steget markant efter at have ligget på et stabilt niveau over weekenden. Både lørdag og søndag var tallet således 26, mens tre yderligere var blevet indlagt, da regionen oplyste tallet mandag middag.

Også på landsplan steg antallet af indlagte markant fra tirsdag til onsdag, hvor det gik fra 301 til 350. Dermed er tallet steget med omkring 50 to dage i træk efter fire-fem dage med en daglig stigning på 20-25.

Også antallet af patienter på intensiv er tilsvarende steget markant de seneste dage. Der er nu 87 patienter på intensivafdelinger landet over. Tirsdag var tallet 69. Søndag var det blot 46, og antallet af intensivpatienter er således næsten fordoblet på tre dage.

Region Hovedstaden er klart værst ramt. 39 af de 87 har således hjemme i hovedstaden, mens 170 af de 350 indlagte er fra Region Hovedstaden.

Region Nordjylland har færrest indlagte. Her er 23 på sygehuset, hvoraf syv er på intensiv.

I Danmark er nu 1.715 personer smittet, mens der er konstateret 34 dødsfald. Mandag var tallet 24, mens det var 32 tirsdag.

Ifølge Sundhedsstyrelsen omfatter tallet dødsfald, der er registreret indenfor 60 dage efter påvist covid-19 infektion. Coronavirus er ikke nødvendigvis årsagen til dødsfaldet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar

Byens butikker skal bruges - også efter coronakrisen

Fredag eftermiddag blev jeg ringet op. Min frisør havde taget fat i sin kalender og var begyndt at kontakte alle de kunder, hun har eller rettere havde en aftale med i sin salon. Min yngste og jeg stod for tur lige før påske, men den tid kan i sagens natur ikke gennemføres, så min udmærkede frisør ville lige høre, om hun måtte ringe mig op på den anden side. På den anden side af coronakrisen. Lad frisøren være bare et eksempel af mange på, hvordan de selvstændigt erhvervsdrivende kæmper for deres forretninger i disse uger. Frisøren får assistance fra Folketingets hjælpepakker, så hun regner med at klare sig, men hjælpepakker gør det ikke alene. For ville kunderne også være hos hende efter coronaen uden et opkald? HERMED TIL BUTIKKERNE i Aabenraas gågade: Mange af dem ligger lukkede hen, enkelte har genåbnet, og flere gør sig samme overvejelse. I denne uge blev vi på redaktionen kontaktet af Gitte Jensen og Solvejg Jensen fra henholdsvis Tinzon House og Ole Chokolade. De ville gerne fortælle, at de var begyndt at samarbejde nærmest under mottoet - køb lidt hos den ene og få noget med fra den anden også. Dette budskab havde de fortalt på Facebook, men som de konstaterede, er de sociale medier ikke alt, og de ville da gerne have lidt hjælp af os gennem både vores trykte og digitale platforme hos Jysk Fynske Medier. Her i kommunen og landsdelen JydskeVestkysten og Aabenraa Ugeavis. DEN SLAGS GØRES under sædvanlige omstændigheder i annoncer, men her har jeg så valgt undtagelsen - ikke for at hjælpe de to forretninger alene. Eller specifikt, men for at lade Gitte og Solvejg og deres butikker være eksemplet på, at krisetider tvinger virksomheder, forretninger og alle andre selvstændige til at lede efter nye veje til indtægterne. Som Gitte Jensen fra Tinzon House formulerer det: - Jeg tænkte, at vi ville være et godt match. For Solvejg og Ole Chokolade er det højsæson i påsken, og hvis nu vi kunne gøre noget i fællesskab, løfte noget sammen, kunne vi måske holde hjulene i gang. For de to butikker og alle andre kan vi håbe, at det lykkes. At de også vil være her på den anden side. For der kommer en dag, hvor normaliteten vender tilbage. Formentlig i små bidder, men også til den tid skal vi huske, at forretningslivet i gaderne kun er der, hvis det bruges. Af os. I DENNE TID har vi opdaget, hvad det vil sige, og hvordan det føles, når gaderne forekommer at være søndagsforladte hele ugen. I flere uger. Der mangler noget. Byens butikker har også brug for dit lokale engagement efter coronaen. Eller som Solvejg Jensen formulerer sit ønske: - Fra kunder hører jeg, at de føler sig skræmte over, at der er så lukket. Sådan kunne det måske blive engang. Vores håb er, at de vil købe lokalt. Og min egen frisør - hun kan bare ringe. PAS PÅ HINANDEN

Annonce