Annonce
Varde

Fordobling: To soldater har covid-19 - 83 er sendt hjem fra Oksbøl Kaserne

Oksbøl Kaserne er ramt af coronavirus. Foto: Google Street View
Annonce

Oksbøl: Foreløbig er det konstateret, at to soldater på Oksbøl Kaserne har covid-19. Det er en fordobling siden i fredags, da det blev meddelt, at en soldat var konstateret smittet med coronavirus.

De to tilfælde drejer sig om en overkonstabel og en sergent. I torsdags blev en deling på 20 soldater sendt hjem.

Mandag er hele batteriet sendt hjem. Der drejer sig om i alt 83 soldater, der nu er sendt hjem, siger presseofficer Henrik Vej Kastrupsen.

Oksbøl Kaserne har endnu ikke noget samlet overblik over testresultater, da soldaterne typisk bliver testet i deres hjemkommuner. De er spredt over hele landet.

- Den enkelte skal så melde ind til sin enhed, siger Henrik Vej Kastrupsen.

Derfor kan der gå op til en uge, inden alle alle testresultater er fremme, og der er altså risiko for, at de to smittede kun er toppen af isbjerget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Trods fortsat øde afgangshaller: Billund Lufthavn forventer fordobling af flytrafikken i 2021

Annonce