Annonce
Varde

Foredrag med Birgithe Kosovic: Det var enten ham eller mig!

Forfatter Birgithe Kosovic afholder et livestreamet foredrag om sin nye dokumentarroman på Varde Bibliotek. PR-foto

Varde: Mandag den 12. april kl. 19-21 kan du se med hjemmefra, når Birgithe Kosovic fortæller om sin dokumentarroman, ”Det du ikke vil vide”, om det konfliktfyldte og opslidende forhold til hendes eksplosive far. Det oplyser Varde Bibliotek i en pressemeddelelse.

Hvordan kan vrede fylde så meget i et menneskes liv, at han vælger at bryde med sine egne børn? Det er det altopslugende omdrejningspunkt for Birgithe Kosovic i bogen.

En opvækst præget af hendes fars vulkan-agtige vrede, der tyranniserede hele familien, hans uansvarlige økonomiske risikovillighed og ikke mindst hans indædte uforsonlighed og brud med sine egne børn har sat sig dybe spor. Birgithe Kosovic forsøger at forstå sin far og hans turbulente serbisk-kroatiske baggrund, for kan vrede ligefrem nedarves? Men trods al research, refleksion og empati er det store spørgsmål stadig: Er det i orden at nyde sin vrede?

Foredraget streames, så du kan følge med hjemmefra. I streamingprogrammets chatfunktion har du mulighed for at stille spørgsmål under hele forløbet, som vil blive stillet videre til forfatteren. Foredraget er gratis, men kræver forudbestilling på bibliotekets hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Nordtyskland

Skole advarer mod ufo-panik

Annonce