Annonce
Billund

Foredrag med motorcykelmutter

Motorcykemutter Esther Jensen på sin Harley. Arkivfoto
Husmoderdag med andagt, kaffe og eventyrers spændende fortælling

Grindsted: Grindsted Husholdningsforening inviterer til husmoderdag mandag den 4. november kl. 13.30, hvor man indledningsvis i fællesskab deltager i en kort andagt i Grindsted Kirke. Senere kan man på Ungdomsgården nyde sin kaffe og et foredrag med Esther Jensen.

Esther Jensen er eventyrer, tidligere kromutter og nu motorcykelmutter. Efter sin mands død for 13 år siden besluttede hun, at der skulle ske noget nyt i livet og tog motorcykelkørekort som 55-årig. Derefter købte hun sig en Harley Davidson motorcykel, som hun har rejst rund på i mere end 50 lande på seks kontinenter i de sidste 12 år. Ester Jensen vil sammen med sit foredrag vise billeder fra sine rejser.

I 2014 har Esther Jensen udgivet en bog om, hvordan man midt i livet kan påbegynde et nyt liv fyldt med eventyr og oplevelser.

Alle er velkomne til husmoderdagen, og prisen for arrangementet inkl. kaffe er 100 kr. – dog kun 80 kr. for medlemmer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Dræbt bilist er endnu ikke identificeret

Vejen

DM-premiere i aften: Mød skuespilleren

Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];