Annonce
Esbjerg

Foredrag om kød, klima og klodens fremtid

Der er klimaforedrag på Tobakken onsdag aften. Pressefoto
Annonce

ESBJERG: Det er ikke altid let at blive klog på, hvad der er op og ned, når de klimabekymrede og de mere klimarolige diskuterer. Men måske kan man blive klogere til foredraget "Kød, klima og bæredygtighed" på Tobakken onsdag 13. november klokken 19.

Det er Dansk Vegetarisk Forening, der står bag foredraget, og foreningens generalsekretær Rune-Christoffer Dragsdahl er aftenens foredragsholder. Han er antropolog, har undervist i bæredygtige fødevaresystemer og skriver ph.d. om landbrugsudvikling, og så har han beskæftiget sig med kød, klima og bæredygtighed i 13 år.

Han vil med fakta og nuancer til eftertænksomhed forsøge at gøre de fremmødte klogere på, hvordan det egentlig ser ud med sammenhængen mellem kødforbrug og klima. For hvad er egentlig faktuelt midt i en diskussion, hvor Lomborg siger, at kød ikke er så slemt endda, mens andre med henvisning til filmen Cowspiracy siger, at det er meget værre, end vi er klar over. Og hvor en skandale for noget tid siden ramte Aarhus Universitet på grund af en rapport om oksekød.

Foredraget vil blive illustreret med billeder, verdenskort og enkle udregninger og vil blandt andet komme ind på:

* Hvad siger de seneste beregninger fra FN og verdens førende universiteter? Hvor meget kan det gavne klimaet, hvis der plantes milliarder af træer, og hvor store kostforandringer vil det kræve?

* Hvor stor en del af den danske regerings 2030-mål kan Danmark nå ved at spise anderledes?

* Hvad med ernæring og sundhed? Er der uenigheder mellem forskerne og i så fald om hvad?

* Hvorfor vurderer nogle eksperter, at produktionen af kød og mælk stopper i løbet af 10-20 år?

Billetter købes via hjemmesiden vegetarisk.dk/foredrag

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Smitten har bredt sig de seneste uger: Derfor er eksperter alligevel fortrøstningsfulde

Trekantområdet

Strandkoncerter udskydes: 'Vigtigt at begrænse smittespredning i en fart'

Annonce