Annonce
Tarm

Foredrag: Vigtigt at blive forundret

Jørgen Carlsen, tidligere forstander på Testrup Højskole, holder foredrag i Tarm Kirkehus. Arkivfoto: Flemming Krogh

Tarm: Jørgen Carlsen har opfundet et nyt ord - forundringsparathed. Det fortæller han om i Tarm Kirkehus 27. august klokken 19.00.

Forandringsparat. Det har vist alle hørt efterhånden – og ikke altid i forbindelse med noget positivt. Tidligere forstander på Testrup Højskole, Jørgen Carlsen, har fundet på et andet ord – et ord, der fortæller om, hvor vigtigt det er, at vi stimulerer vores fornemmelse for livets underforståede under. Han kalder det for forundringsparathed.

Børn er født forundringsparate. Det triste er, at evnen til at blive forundret svækkes med alderen hos mange.

Jørgen Carlsen er idéhistoriker og er i 2017 fratrådt som forstander for Testrup Højskole efter mere end 30 år på posten. Han er medredaktør på Højskolesangbogen, klummeskribent i Kristeligt Dagblad og var medlem af Etisk Råd fra 2011-2016.

Entré er inklusive kaffe.

Nb. Foredraget er desværre annonceret forkert til 28. august i det uddelte aktivitetshæfte. Den rigtige dato er tirsdag 27. august.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce