Annonce
Haderslev

Foredrag: Vojens Kultur- og Musikhus laver nyt samarbejde med Aarhus Universitet

Der er glæde i bestyrelsen i Vojens Kultur- og Musikhus, hvor der i efteråret kommer til at blive livestreamet seks naturvidenskabelige foredrag til. Her ses næsteformand Bent Lausen (til venstre) og formand Henning Hansen. Foto: Stine Hygum
Tirsdag den 6. oktober skydes et nyt samarbejde i gang. Det er første gang, at Aarhus Universitet sender deres naturvidenskabelige foredrag direkte til Vojens Kultur - og Musikhus.
Annonce

VOJENS: Snart kommer der til at ske noget nyt i Vojens Kultur- og Musikhus.

Her har bestyrelsen lavet et samarbejde med Aarhus Universitet.

Vojens Kultur- og Musikhus skal - første gang den 6. oktober - være vært for universitetets naturvidenskabelige foredrag, der livestreames til omkring 150 forskellige lokationer landet over.

- Da vi fik tilbuddet, sagde jeg "selvfølgelig" med det samme, siger Henning Hansen, der er formand for Vojens Kultur- og Musikhus og fortsætter:

- Vi har et rigtig godt lokale, hvor vi normalt kan være små 100 mennesker. Nu kan vi være 50 til noget, hvor man sidder stille.

Foredragene

6. oktober: Rejsen ud i rummet

27. oktober: Tang

3. november: Dybhavet - nyt fra en ukendt verden.

10. november: Smagen af Øl

17. november: Tilblivelsen af det moderne menneske

24. november: Grønlands indlandsis

Han er glad for muligheden for at lave nogle forskellige aktiviteter for husets brugere, da mange af de sædvanlige aktiviteter - eksempelvis jazz - er blevet aflyst på grund af covid 19.

- Så lad os endelig få noget aktivitet i huset, siger Henning Hansen.

Der er seks foredrag planlagt i efteråret 2020.

Det første foredrag har titlen "Rejsen ud i rummet". Her fortæller astrofysiker Hans Kjeldsen blandt andet, hvordan rumsonder og satellitter kommer op i rummet og hvilke baner de anbringes i.

Annonce

Ny hjemmeside

Det er ikke kun foredragsrækken, der er ny i Vojens Kultur- og Musikhus.

En ny hjemmeside er også lige taget i brug. Her kan man blandt andet blive klogere på, hvem der sidder i bestyrelsen, hvordan man bliver medlem eller eksempelvis se mere om de skiftende kunstudstillinger, som er i huset. Man kan se den på www.vojenskulturhus.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Slesvig-Holsten går i orange: Nu bør danskerne ikke køre over grænsen

Danmark

Hvor er Mette Frederiksen?

Annonce