Annonce
Tønder

Forening der kæmper for oplevelsespark fremlægger store planer

Kristina Holst, Foreningen HOF, løfter en flig af sløret for tankerne for Hjemsted - Danernes Verden. På billedet ses hun med sin bedre halvdel, Emil Kjær, og døtrene Eleanor og Kassandra. Arkivfoto : Søren E. Alwan
Foreningen HOF, der kæmper for at bevare Hjemsted – Danernes Verden, beskriver her, hvilke tanker foreningen har gjort sig om oldtidsparken.

Foreningen HOF, der kæmper for at bevare Hjemsted – Danernes Verden, beskriver her, hvilke tanker man har gjort sig om stedet, der i slutningen af maj blev besluttet solgt med årets udgang, så der kan etableres autocamperplads på banken i Hjemsted.

Kristina Holst, der har arbejdet med formidling på oldtidscentret, oplyser, at Foreningen HOF ville lave et lærings- og oplevelsescenter med museum, tematiske events, håndværkerlaug og eksperimentalarkæologi. Desuden skulle en restaurant i oldtidsparken fungere som socialøkonomisk projekt, gerne i samarbejde med STU.

- Restauranten er tænkt som en formidlingsstation af fødevarer, tilberedelse og madkultur. Menuen skal baseres på bæredygtig produktion af råvarer, både fra det historiske og det moderne køkken.

Annonce

Mikrobryggeri og Sort Sol

Parken skulle også gerne have etableret et mikrobryggeri, og butikken skulle være et display for lokal bæredygtighed, hvorfra der kunne afsættes lokale produkter, tilføjer hun.

I parken skulle der være fokus på bæredygtigt landbrug – især jernalderlandbruget og udviklingen af landbruget til nutiden. Dyrehold og dyrkningsarealet på stedet skulle afspejle dette, samt landbrugets dyrkningsmetoder med sigte på bæredygtighed, miljøbelastning og insektfremme.

- Formidlingsaktiviteter bliver sat op med fokus på at inddrage gæster i aktiviteterne, hvad end det drejer sig om gamle håndværk, renovering eller landbrug, håber Kristina Holst.

Hun fortæller videre, at man tænkte at indgå i et samarbejde med Skærbæk Distriktsskole, STU, Tønder Ungdomsskole, Kompetencecenter Tønder og Sort Sol Safari med Iver Gram.

Ny lokalplan

Den lokale knivmager Elisabeth Linnet, vil gerne skabe et knivmagerlaug, der kunne have base i Hjemsted, og andre lokale initiativer hilses ligeledes velkomne med åbne arme, mødelokaler og værksteder.

- Foreningen HOFs medlemmer har mødt undren over projektet, som Tønder Kommune har valgt og har derfor besluttet, at vi vil offentliggøre vores projekt i få træk, så man kunne have en reel debat, fremfor gisninger om det ene fremfor det andet, siger Kristina Holst, der erkender, at Tønder Kommune har valgt at sælge arealet til etablering af en autocamperplads.

- Det forudsætter, at der nu skal udarbejdes en ny lokalplan, førend arbejdet med det nye projekt kan starte. Der er ingen garanti for, at lokalplanen kan ændres til formålet for det nye projekt, siger Holst og fortsætter:

- Hvis ikke, står man med en ny situation. Derfor afventer vi situationen, og vil hellere bruge mellemtiden til at mane rygter til jorden, fremfor at være med til at skabe flere. Derfor vil vi gerne fortælle om os, der blev valgt fra.

Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Vejen Kommune vinder vigtigt slag om Skovgårdsvej: Har handlet efter bogen

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Aabenraa

Kæmpe narkofangster ved grænsen

Annonce