Annonce
Indland

Forening for raketamatører får bøde efter eksplosionssag

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Det var ulovligt, da Danish Space Challenge for år tilbage opbevarede kemikalier. Det udløser nu en bøde.

Retten i Horsens har idømt Danish Space Challenge - en forening for raketamatører - en bøde på 15.000 kroner for at have opbevaret kemikalier til raketbrændstof ulovligt.

Sagen opstod i kølvandet på en ulykke, som skete for snart fire år siden i en lade på Skovsrodvej nær Låsby i Østjylland.

Ved ulykken blev tre mænd fra Danish Space Challenge forbrændt, da noget hjemmelavet raketbrændstof eksploderede. Foreningens formand, Jeppe Locht, og en anden mand blev så alvorligt forbrændt, at de blev indlagt efterfølgende.

Ud over bøden skal foreningen betale sagens omkostninger. Samtidig må foreningen vinke farvel til en række kemikalier, som retten var valgt at konfiskere.

Det drejer sig blandt andet om to tønder med furfurylalkohol - cirka 200 liter - en 10-litersdunk med furfuryl, et ukendt antal sække med 25 kilo kaliumnitrat, 54 kilo aluminiumspulver, 650 liter salpetersyre og 1000 liter svovlsyre.

Derudover drejer det sig om 200 gram nitrocellulose og en mindre bøtte med natriumnitrat, cirka 500 gram ammoniumhydrogendifluorid, 1 kilo borsyre, 500 gram strontiumnitrat samt 50 kilo ammoniumperklorat.

Sagen blev efter ulykken, som skete 15. november 2015, efterforsket af politiet og undersøgt af Arbejdstilsynet. I sommer forlød det, at der var sket nogle juridiske fejl, og at sagen var blevet forældet.

Derfor kunne der ikke rejses tiltale, lød det fra Sydøstjyllands Politi.

Men Statsadvokaten i Viborg var af en anden opfattelse. Politiet fik besked på at se på sagen igen, og der blev rejst tiltale alligevel.

Danish Space Challenge har under sagen nægtet sig skyldig, og foreningen har nu to uger til at overveje, om dommen skal ankes til Vestre Landsret.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Annonce