Annonce
Sønderborg

Forening hjælper med computeren

Ullerup: Hvis man overvejer et køb af en ny bærbar og har en lidt gammel, der nærmest er stået af p.g.a. virus eller mislykket opgradering, kan man med fordel tage den gamle bærbare med en til Linux-installation i Alssund Linux Brugergruppe i Ullerup, fortæller foreningen i en pressemeddelelse .

Linux er et gratis styresystem uden virus og et hav af gratis moderne programmer f.eks. til mail og regneark. Linux må man gerne give en kopi af til naboen.

- Vi hjælper gratis med installationen. Og vi oplever i Alslug meget ofte, at gæster udskyder købet af en ny bærbar i et par år og tager familiens andre nyere pc'er med til det følgende arrangement i foreningen. Vi har cirka 25 arrangementer om året. Se vores kalender på alslug.dk., oplyser foreningen.

PC-foreningen Alslug holder åbent Linux-installation tirsdag den 22. august mellem kl. 19 og 22 og lørdag den 9. september kl 13-17 i foreningens lokale på 1. sal, Aktivitetscenteret, Ullerup Skole, Bakkensbro 6, Ullerup./exp

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce