Annonce
Erhverv

Markedet jagter ny forpagter til populær restaurant

Arne Haahr Larsen og nogle af stamkunderne i Markedsrestaurationen i Brørup. Foto: Steen Rasmussen

BRØRUP: - Hvem vil være den nye forpagter af Markedsrestaurationen på Brørup Marked?

Det er markedsformand Jørgen Bruun, Holsted, som spørger. Han har gennem de seneste par måneder vidst, at restauratør gennem 25 år Arne Haahr Larsen har besluttet at stoppe til sommer.

Kun nogle ganske få er blevet informeret, og det, der i går skulle have været en avissnak om Elin og Arne Haahr Larsens jubilæum, fik en slem drejning.

- Arne har været en sublim forpagter. Altid venlig og stabil og indstillet på et godt samarbejde og med en positiv tilgang til opgaven. Det har været til UG helt igennem.

Jørgen Bruun har været markedsformand i 30 år og var i sin tid med til at ansætte Arne Haahr - eller rettere at headhunte ham. Haahr, der er uddannet kok på Hovborg Kro, blev spurgt, om Markedsrestaurationen ikke var noget for ham og slog til.

Denne gang bliver den ledige forpagtning slået op pr. 1. juni.

Bestyrelsen lover favorable overtagelsesvilkår og mulighed for god indtjening.

"Markedsrestaurationen er en veldrevet restaurant baseret på selskabsarrangementer suppleret med levering af mad ud af huset. Senest er der skabt succes med take-away menuer," står der i annoncen.

Hver fredag er restaurationen åben for gæster på Brørup Marked. Brørup Marked besøges på gode sommerdage af over 10.000 mennesker. Omsætningen ligger i niveauet omkring 5.000.000 kr.

Markedsrestaurationen, Brørup. Foto: Steen Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Efter grønt lys til fodboldtilskuere: Kæmpe interesse for at få billet til Kolding Stadion på fredag

Sydjylland For abonnenter

Regeringen vil tvinge tyske præster til at oversætte deres prædikener: - Det ville være en disrespekt uden lige

Annonce