Annonce
Danmark

Forening: Udenlandske læger skal bestå dansk på folkeskoleniveau

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Det er nødvendigt at indføre sprogkrav til udenlandske læger, mener Danske Regioner og Lægeforeningen.

Dialog mellem læge og patienter er helt afgørende for at stille diagnose, kunne forklare behandling og gøre opmærksom på farlige symptomer.

Derfor er det nødvendigt, at udenlandske læger bliver stillet sproglige krav. Det mener formand for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing.

- Vi synes, man skal stille samme krav til læger, der er uddannet indenfor EU, til læger, der er uddannet udenfor EU.

- Det vil sige, at de skal leve op til Danskprøve 3, hvilket svarer til dansk på niendeklasse-niveau, siger han.

Meldingen kommer, efter at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ønsker at indføre sprogkrav til udenlandske læger.

Ministeren har ikke et konkret forslag til sprogkrav på bordet, men han vil indkalde Danske Regioner til et møde, hvor nationale sprogkrav skal drøftes.

Hos Lægeforeningen mener formanden, at det er regionerne, der skal stille sprogundervisningen til rådighed for de udenlandske læger.

- Det er vigtigt at få rustet op med gode sprogtilbud og eksamener, så det bliver nemt og smooth at komme ind på det danske arbejdsmarked for udenlandske læger.

- Det er vigtigt at tiltrække udenlandske speciallæger til Danmark, som vi mangler rigtig mange af, siger Andreas Rudkjøbing.

Hos Danske Regioner er næstformand Ulla Astman (S) positiv over for sundhedsministerens invitation.

- Jeg er helt på linje med sundhedsministeren om, at det ikke er i orden, at patienter og pårørende ikke kan forstå, hvad læger siger, fordi de ikke taler dansk, siger Ulla Astman.

Danske Regioner vil også bringe det forslag til bordet, der lyder, at alle udenlandske læger skal kunne bestå Danskprøve 3. Dog er næstformanden også åben for, at kravet kan variere.

- Det kan være, at der skal være andre sprogkrav for dem, der har meget patientkontakt, end til dem, der kigger i et mikroskop hele dagen.

- Men man skal stadig kunne kommunikere med de øvrige kolleger og have forståelse af arbejdspladsen, siger Ulla Astman.

I 2017 var der ifølge DR mere end 2000 læger med udenlandsk baggrund ansat i Danmark.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad bilder ministeriet sig ind?

I 2014 besluttede et flertal i Folketinget, at man ville have 14 års dansk indsats i Afghanistan undersøgt med særlig vægt på det civilt-militære samarbejde. Forsvarsakademiet, Dansk Institut for Internationale Studier samt et konsulentfirma skulle står for opgaven, men nu viser aktindsigter til Berlingske, at man i Forsvarsministeriet langt hen ad vejen ikke var tilfreds med især en række kritiske passager i udkastet til den endelig rapport. 14 kritiske passager er enten blevet fjernet eller ændret, således at slutresultatet tegner et mere rosenrødt billede af den danske indsats i Afghanistan, end det oprindeligt var tiltænkt, inden Forsvarsministeriet kom med forslag til, hvor man skulle have slettelakken frem. Nu bliver der i denne verden helt generelt lavet alt for mange rapporter, men denne havde dog det ædle formål at orientere Folketinget om, hvad der var gået godt og skidt. En rimelig idé, skulle man synes, al den stund, at danske soldater sendes ud i livsfarlige missioner, ligesom det danske samfund bruger milliarder af kroner på disse opgaver. Men Forsvarsministeriet syntes åbenbart ikke, at det var nødvendigt for vores folkevalgte eksempelvis at få at vide, at et fælles sekretariat mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet ikke fungerede. Ej heller skulle det frem, at velkendte indretninger som offentlige udbud, der på vores breddegrader er med til at forhindre korruption, faktisk gjorde det modsatte i Afghanistan. Folketinget er altså blevet forholdt væsentliger oplysninger, og det er en skandale, også selv om ministeriet meddeler, at man jo bare kom med forslag til, hvad der skulle ændres eller slettes. Den har man hørt før, og den bliver ikke mere sand af at blive gentaget. Denne sag vidner om, at Forsvarsministeriet og nogle ansatte der har haft mere travlt med at pleje eget ry og karrierer end at oplyse Folketinget sandfærdigt om, hvad der er foregået i Afghanistan. Det er ikke bare uhæderligt, det er at sætte sig over landets øverste parlamentariske forsamling.

Billund

Brandvæsenet pumper løs: Oversvømmelser rammer lufthavnsparkering

Annonce