Annonce
Esbjerg

Forening vil have Svenskerbroen genopført

På godt og vel en måned har foreningen Bevar Svenskeren, der kæmper for at bevare den gamle bro på Fanø, fået over 200 medlemmer. Tirsdag holdte de møde om broens fremtid.

FANØ: En mandag i starten af juli endte med at blive lidt mere begivenhedsrig end normalt, da en gruppe demonstranter stoppede nedrivningen af fortidslevnet, Svenskerbroen. Siden er den lille gruppe på 15 vokset sig til en forening med over 200 medlemmer og en Facebook gruppe, som i skrivende stund har 428 medlemmer.

- Det synes vi egentligt er meget godt på kun en måned. Og så i disse ferietider, siger Herdis Enggaard Poulsen, formand for foreningen Bevar Svenskeren.

Broen, som i daglig tale kaldes Svenskeren, blev bygget tilbage i 1800-tallet og omtales som værende det eneste tilbageværende historiske monument fra Fanøs storhedstid som skibsbyggerø.

Tirsdag holdte foreningen møde i Sejlklubben, og på trods af flere arrangementer på øen samme dag, mødte over 60 personer op for at bakke op om foreningen. På mødet gennemgik man status og fremtidige planer.

- Vi vil have Svenskeren målt og registreret inden den pilles ned, for så at genopføre broen, som den var engang, siger Herdis Enggaard Poulsen.

Intet nyt fra kommunen

Onsdag i næste uge holder foreningen møde med Erhvervs-, natur og teknikudvalget (ENT) på Fanø.

- Indtil videre er der ikke noget nyt fra kommunens side. Når vi mødes på onsdag hører vi, hvad de har af ideer, og så kommer det på udvalget i slutningen af måneden eller starten af september, siger formand for ENT, Kristine Kaas Krog (Fanø Lokalliste)

Bevar Svenskeren håber meget på at kunne samarbejde med kommunen om en genopførelse.

Annonce

Svenskeren

I april besluttede Erhvervs-, natur og teknikudvalget på Fanø, at Svenskerbroen skulle rives ned. Det vil koste 88.000 kroner, mens en genetablering vil koste i omegnen af 440.000 kroner.


  • Siden stormen Bodil i 2013 har Svenskeren været farlig at færdes på.

  • Det koster 100 kroner om året at være medlem af foreningen Bevar Svenskeren.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Derfor skal vi turde drømme stort

Martin Braithwaite er en god fodboldspiller, og det har han været i mange år. Ellers bliver man ikke førsteholdsspiller i Esbjerg fB, professionel i Frankrig, England og Spanien. Man bliver ikke landsholdsspiller. Det krævet særligt talent og særlig arbejdsomhed. Men et vildt, vidunderligt og vanvittigt klubskifte fra en spansk bundklub, Leganés, til en af verdens allerstørste, mest mytiske fodboldklubber, FC Barcelona, ændrer alligevel alt. 28-årige Martin er ikke længere bare en dygtig fodboldspiller, han er en stjerne, katapulteret ind på lystavlen hos stort set alle danskere. I løbet af en uge. Vi skriver sjældent om fodbold på denne plads, det bliver ikke omdrejningspunktet herfra. Men der er noget i den historie, som er værd at hæfte sig ved. Den er enormt inspirerende. Historien om en ung knægt fra Esbjerg, der – når man hører alle anekdoterne, der dukker frem nu, og det er mange - altid har haft en stålsat tro på sig selv, et mod til at sætte ambitionerne højt og en ukuelig vilje til at forfølge dem. Vejen til Barcelona har ikke været let. Der har været omveje, og der har været kampe og klubophold undervejs, som var mindre vellykkede. Men han holdt fast. Så mens alverden var ved at tabe underkæben, da knægten fra Esbjerg lørdag eftermiddag stod klar på sidelinjen på Camp Nou, Barcelonas hjemmebane, klar til at gøre sin debut som Messis holdkammerat, var hovedpersonen afklaret. Det var jo lige præcis det scenarie, han havde forestillet sig i mange år. Det starter med en drøm. Man når ingen steder uden, i fodbold, i politik, i erhvervslivet, i skolen, i livet. Det kræver mod at drømme stort. Det kræver fantasi. Selvfølgelig kræver meget mere end det at se drømme blive til virkelighed. Der er ganske givet flere knuste drømme end det modsatte derude, så meget desto mere er der grund til at nyde øjeblikket, når det lykkes en af vores egne at indfri en vild drøm. Mærke det. Glæde sig. Kan man komme fra et ungdomsfodboldhold i Sædding-Guldager til førsteholdet i FC Barcelona, kan alt ske. Drøm det. Drøm stort. Og gå efter den. Tænk sig; det kunne jo være, at også din gik i opfyldelse.

Danmark

Podcast: Tre tophold kæmper om oprykning fra 1. division - hvem trækker det længste strå?

Annonce