Annonce
Kultur

Foreningerne får overskuddet fra Kløften Festivalen

I 2020 bredte ideen med havefester sig som afløsning for de aflyste festivaler sig fra Haderslev til hele landet. Arkivfoto: Ludvig Dittmann

HADERSLEV: Igen i år afløser en havefestival den traditionelle Kløften Festival, men mens overskuddet fra den succesfulde premiere i 2020 gik til festivalen, går et overskud i år til det sydjyske foreningsliv.

Det har festivalen og dens støtteforening aftalt med folkene bag havefestivalen.

Aftalen bunder i, at Kløften gennem mange år har delt overskuddet ud til foreninger, og disse har i den grad mærket, at der ingen kontant støtte kan komme fra Kløften.

Annonce

- Endnu en aflysning er en alvorlig situation for os, men vil også have betydelige konsekvenser for kunstnere, leverandører, de frivillige foreninger, kulturpartnere, virksomheder og organisationer, der står bag boder, yder service på pladsen eller som bidrager med programindhold, leverancer og produktioner. Mange af disse aktører er i forvejen meget hårdt ramt, skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.

Og det er mange penge, som alene foreningerne går glip af. I 2019 delte festivalfolkene 801.730 kroner ud.

En af de foreninger, der kan tabe stort på den aflyste festival, er Haderslev Gymnastikforening, der med mellem 80 og 110 frivillige hvert år er en af de store bidragsydere af ulønnede hænder:

- Den aflyste festival betyder, at vi ikke kan søge del i overskuddet, siger formanden, Ole Refshauge og fortæller, at gymnastikforeningen typisk har fået 40.000-50.000 kroner.

Han fortæller videre, at foreningens frivillige tog sidste års aflysning i stiv arm, og det forventer han også bliver tilfældet i år.

- Det var der stor forståelse for. Vi kunne jo ikke gøre noget. Vi arbejder med det, vi har, og bruger ikke tid på at hidse os op over noget, vi ingen indflydelse har på.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce