Annonce
Billund

Foreningerne kunne bruge en "foreningsservice"

Ulrich Kristensen, Lokalpolitisk Forum, Billund.
Annonce

Grindsted/Billund: Torsdag i uge 26  deltog jeg i generalforsamlinger i håndboldafdelingerne i hhv. Billund og Grindsted, da vi har unge i husstanden, som er aktive i begge foreninger.

Fællestræk for foreninger generelt er frivillighed og støtte i form af sponsorater fra erhvervslivet. Dette sker også baggrund af arbejde i diverse udvalg.

En stor udgiftspost er halleje. Jeg er ikke fortaler for, at der ikke skal ske en form for afregning - men fleksibiliteten ved begrundet afbud kunne måske være større, også set i lyset af at foreningerne kan få aflyst deres træningstider med forholdsvis kort varsel.

Samtidig ved jeg, at begge foreninger er presset på træningstider i hhv. Billund og Grindsted. Træning kan ikke starte før omkring kl. 15.30 - og hvem skal træne efter kl. 20.00? Skal det f.eks være u17-hold, med sluttid omkring kl. 22.00 - eller må det "bare" altid være seniorhold som lukker og slukker??

Hvem har førsteret til brugen af hallerne, i min optik de lokale foreninger - der afvikles hjemmestævner i håndbold ca. hver anden weekend fra oktober til marts, det bør være en selvfølgelig at der tages højde for dette. Super, at stævner/opvisninger fra de store forbund kommer til kommunen - der bør bare være en drejebog, som sikrer at foreningerne bliver hørt.

Er økonomien for presset, siden at f.eks en hundeudstilling kan få denne prioritet - kunne man evt. "handle" denne aktivitet videre internt i kommunen i forhold til ledig halkapacitet? Synes det bør drøftes i forhold til økonomi og prioriteter!

Flere kæmper med at få bestyrelsesposter besat. En utrolig vigtig post for en forening er kassereren - kan denne opgave evt. løses på tværs af flere foreninger, eller kunne man kommunalt stille en person til rådighed i form af "foreningsservice"?

Vi er en lille kommune med utrolig mange ildsjæle, som gør en kæmpe indsats i rigtig mange foreninger. Denne "foreningsservice" kunne måske også hjælpe med at opnå/opbygge relationer og skabe synergier på tværs af kommunen?

Sammen kunne vi blive endnu stærkere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

100 år siden Genforeningen: En stor dag for Sønderjylland, Danmark og Verden

Annonce