Annonce
Danmark

Arrangører af byfester og markeder kan ånde lettet op: Boligministeren sabler omstridt regelsæt

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) fortæller, at han selv er fra et vestsjællandsk lokalsamfund, der har tradition for byfester og markedspladser. Den slags arrangementer skal ikke kvæles i administrativt bøvl, slår han fast. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) har onsdag ændret i det bygningsreglement, der kunne have tvunget mindre byfester og markedspladser til at smide flere tusinde kroner efter plantegninger.

Foreningsliv: Byfester og markeder skal ikke længere se frem mod et 2020, der for dem ville byde på store omkostninger til plantegninger, når et arrangement skulle løbe af stablen. Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) har netop ændret i det regelsæt, der især ville presse mindre arrangørers økonomi.

- Jeg holdt et møde her til morgen (onsdag, red.) med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, og der har jeg sagt til dem, at den ordning, der gælder for byfester og markedspladser, fortsat skal være gældende, siger Kaare Dybvad Bek.

En administrativ ændring hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen havde nemlig betydet, at arrangører af byfester, festivaler og markeder skulle hyre en ekstern certificeret rådgiver til at lave en såkaldt pladsfordelingsplan, som normalt ville blive lavet af den respektive kommune - ofte uden gebyr.

- Derfor kan de gøre, som de har gjort indtil nu, hvor de kan gå ned til kommunen og så kan kommunen selv stå for det, siger Kaare Dybvad Bek.

Annonce

Omkostningsfulde regler

Problemet med de eksterne certificerede rådgivere, en såkaldt brandrådgiver, er deres høje timepris. Typisk koster de mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For arrangører af by- eller markedsfester med et par hundrede deltagere ville plantegningen alene kunne løbe op i 10.000 kroner.

- Det var en dejlig nyhed at få. Vi havde jo frygtet, at hvis den her regel trådte i kraft fra første januar, ville mange foreninger simpelthen smide håndklædet i ringen, da de ikke ville have råd til at arrangere disse begivenheder, siger Otto Skak, der er formand for sammenslutningen By- og Markedsfester.

Værre er, at arrangørerne af sådanne midlertidige events ville have skullet hyre en rådgiver hvert år, da for eksempel en byfest sjældent opbygges efter samme skabelon år efter år.

- Boligministeren har nok trukket det tilbage, fordi det er gået op for ham, hvor alvorlig denne sag i grunden er, og at det på ingen måde er sund fornuft, siger Otto Skak.

Og det er netop tilfældet. Kaare Dybvad Bek har hørt fra mange, at det foreslåede regelsæt ville betyde, at man ødelægger engagementet i de små lokalsamfund.

- At man ødelægger deres arbejdsforhold ved at tvinge dem til at betale mange penge for private rådgivere - det vil jeg som minister ikke lægge navn til, siger Kaare Dybvad Bek.

Et dårligt regelsæt

Otto Skak fortæller, at hans forening har startet protesterne, og at mange andre såsom Dansk Live og Halinspektørforeningen har presset på. Kaare Dybvad Bek har kunnet mærke presset.

- Jeg er overrasket over de mange protester. Jeg er blevet ringet op af byfester og festivaler i hele landet. Det bliver jeg da påvirket af, siger Kaare Dybvad Bek.

Regelsættet, der også berører egentlige bygninger, og som fortsat kommer til at gælde for disse, har ifølge boligministeren været godt. Men når regelsættet også vil påvirke mindre begivenheder, er holdningen en anden.

- Det har ikke været et fornuftigt og helt gennemtænkt regelsæt. Den del, der har handlet om pladsfordelingsplaner for byfester og markeder, har åbenlyst været dårlig og bureaukratisk, siger Kaare Dybvad Bek.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce