Annonce
Læserbrev

Foreningslivets dyder

Annonce

Læserbrev: Jesper Petersen skriver i sit læserbrev "Godt indgreb til gavn for lokale arrangementer" 22. november en længere stil om foreningslivets dyder.

Den stil kunne nemt have været gjort meget kortere, og pointen meget klarere. Jesper Petersen er ikke den første i danmarkshistorien, der har fået øje på betydningen af foreningslivet. Men Jesper Petersen fremstiller det "bomstærke" foreningsliv i Danmark som nærmest unikt. Det er det overhovedet ikke. Enhver med øjne i hovedet og blot et minimum af erfaring med livet i andre lande vil vide, at man her ofte har langt stærkere traditioner og "foreningsliv", end vi har i Danmark.

Jesper Petersen vil vist også gerne have det til at se ud som om, at det er lokale kræfter, der har henvendt sig til ham, og at han har påvirket Kaare Dybvad til at gribe ind mod Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens pladsfordelingsplan.

Mon ikke der har været kritiske røster fra alle egne af landet?

Men hvis Jesper Petersen lytter så meget til lokales kritik og har så stor indflydelse på regeringens politik, så skulle Jesper Petersen måske overveje at få sin gode kollega Trine Bramsen til at tage behørigt hensyn til de mennesker, der bliver ofre for F35-larmen omkring Skrydstrup. De zoner, man har lavet, er en ren skandale.

Jesper Petersens gode kollega Dan Jørgensen har netop lavet en aftale om vindmøller med de fleste af Folketingets partier. Aftalen betyder, at boligejere indenfor en afstand af 6 gange en vindmølles højde kan kræve, at vindmølleejeren opkøber boligerne til en pris, som fastsættes af en uafhængig ejendomsmægler. Det betyder foreksempel at boligejere indenfor 900 meters afstand af en 150 meter høj vindmølle kan kræve deres boliger opkøbt.

Men folk, som bor blot 150 meter fra start-/landingsbanen på Flyvestation Skrydstrup bliver placeret i gul zone og kan ikke få deres bolig opkøbt.

Det er en billig baggrund, som Jesper Petersen forsøger at profilere sig på i sin valgkreds.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce