Annonce
Sønderborg

Foreningsmennesket Claus Jørgen Bonde er død

Claus Jørgen Bonde var et aktivt og hjælpsomt menneske. Han er død 62 år gammel. Privatfoto
Nordals Håndboldklub, Nordals Boldklub, Nordals Golfklub og Sønderjysk Håndbolddommerklub har mistet en dynamisk person.
Annonce

Nordborg: Foreningsmennesket Claus Jørgen Bonde fra Nordals er død i en alder af 62 år efter en kræftsygdom.

Han var kendt i forskellige foreningssammenhænge på Nordals -  først som aktiv og senere som leder og organisator. Som aktiv var han en dynamisk boldspiller, og mange i  Nordals Håndboldklub, Nordals Boldklub og Nordals Golfklub har haft berøring med Claus Jørgen Bonde.

Efter sin aktive karriere i håndbold blev han håndbolddommer i Sønderjysk Håndbolddommerklub. Sammen med sin meddommer Keld Jensen fra Aabenraa var de et rigtig godt dommerpar, der dømte 3. division damer og Jyllandsserie herrer, og de var positive, når de gik på banen. De holdt altid den linje, de på forhånd havde lagt, og det skulle meget til,  før Claus Jørgen Bonde kom op i det røde felt. Det gjorde han ind i mellem, og så blev tingene sat på plads, og det vidste spillerne.

Claus Jørgen Bonde måtte ved 60 års grænsen stoppe i to-dommer systemet, men han fortsatte i lavere rækker og var med til udvikling og uddannelse af håndbolddommere.

Annonce

Hjælpsomt menneske

Claus Jørgen Bonde bliver betegnet som et fantastisk og hjælpsomt menneske. Det nød naboerne i Myrhaven-kvarteret godt af, når der skulle laves praktisk arbejde og arrangeres sammenkomster som for eksempel sankthans-aftener.

Inden han blev ramt af en kræftsygdom for cirka halvandet år, siden arbejdede han med logistik i Danfoss´ i distributionscenter  i Rødekro. Han glædede sig meget til han skulle gå på efterløn, men det nåede han desværre ikke.

Claus Jørgen Bonde efterlader hustruen Nina og børnene Rikke og Jimmi.

Claus Jørgen Bonde skal bisættes i dag, lørdag, kl. 12.00 fra Nordborg Kirke. Bisættelsen er for indbudte, men alle der ønsker det, må gerne samles uden for kirken.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Fra sexchikane til alderschikane

CORONAVIRUS

Live: Mundbind skal bæres i fitnesscentrene - men ikke under træning

Esbjerg

Hjerneskadet mand fundet i god behold

Annonce