Annonce
Kultur

Forestilling forlænges: 60.000 vil se 'Prinsen' i Det Kongelige Teater

Prinsen af Egypten havde først verdenspremiere på engelsk, siden på dansk. Begge udgaver med Diluckshan Jeyratnam i hovedrollen som Moses. Han drog også til USA i tre måneder forud for verdenspremieren for at spille rollen i før-forestillingen i Californiske Mountainview. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Det københavnske sommerteaterprogram bliver igen med Fredericia Teater i hovedrollen. Musicalen "Prinsen af Egypten" i en opgraderet version har solgt 60.000 billetter, og forestillingen forlænges til 21. juli.

Fredericia: Der kommer til at ske ting på Det Kongelige Teater, som ikke er set før. Det lover teaterchef Søren Møller op til, at Fredericia Teater den 21. juni har københavnerpremiere på musicalen "Prinsen af Egypten". 60.000 har købt billet og derfor er det besluttet allerede nu at forlænge til foreløbigt den 21. juli. Det oplyser Fredericia Teater i en pressemeddelelse.

Prinsen af Egypten havde verdenspremiere i Fredericia sidste år. Her blev forestillingen spillet på både dansk og engelsk. Musicalen blev udviklet i samarbejde mellem Fredericia Teater og Dreamworks frem til verdenspremieren i Fredericia. Den blev modtaget af en stjerneregn ved premieren.

Annonce

Vi kommer med det helt store udtræk, og der kommer til at ske ting på Det Kongelige Teater, som aldrig er set før.

Teaterchef Søren Møller

Fredericianske brødre

Prinsen af Egypten har Diluckshan Jeyratnam og Lars Mølsted i hovedrollerne som brødrene Moses og Ramses. Ved verdenspremieren på engelsk blev rollen som prins Ramses spillet af amerikanske Jason Gotay, hvorefter Lars Mølsted overtog rollen på både dansk og engelsk.

Teaterchef Søren Møller udtaler i pressemeddelelsen:

”Hvor er det dejligt, at så mange allerede nu har valgt, at de skal se "Prinsen af Egypten" på Det Kongelige Teater til sommer. De kan også roligt glæde sig. Vi kommer med det helt store udtræk, og der kommer til at ske ting på Det Kongelige Teater, som aldrig er set før.”

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce