Annonce
Tønder

Forfald: Du kan hverken stemme radikalt eller kristent i Tønder til november

Det bliver ikke muligt at sætte sit kryds ved hverken De Radikale eller Kristendemokraterne i Tønder Kommune ved det kommende kommunalvalg. Arkivfoto: Lars Krucov Detlef
De to partier, der sammen med Nye Borgerlige, fik færrest stemmer ved kommunalvalget i 2017, stiller ikke op til november. Hverken Det Radikale Venstre eller Kristendemokraterne har kunnet finde kandidater i Tønder.

Tønder: Hverken De Radikale eller Kristendemokraterne er traditionelt store stemmeslugere ved kommunalvalg i Tønder kommune. Og allerede nu ligger det fast, at ingen af de to partier får en eneste stemme ved kommunalvalget den 16. november. Begge partier må nemlig se i øjnene, at opbakningen til dem i Tønder er så forsvindende, at de ikke har kunnet finde kandidater, der vil stille op.

- Vi har ingen kandidater, er den lakoniske meddelelse fra formand for Det Radikale Venstre i Tønder, Jørgen Kristensen.

Partiet, der ved det seneste kommunalvalg i 2017 stillede med Morten Gliemann som spidskandidat, fik dengang i alt 149 stemmer i Tønder Kommune. Morten Gliemann er siden gået til Borgerlisten, som han stiller op for til november.

Annonce

Denne gang har det ikke været muligt for De Radikale at finde nogen, der vil stille op. Formanden vil dog ikke begrunde den manglende opstilling.

- Det vil jeg ikke komme nærmere ind på. Det er internt. Vi er et lille parti og en del ældre medlemmer, så det bliver ikke i år.

Er det ikke mærkeligt, når man ved, at De Radikale er blandt de partier med 'yngst' vælgertilslutning?

- Jo, det vil jeg give dig ret i. Men nu er Tønder jo ikke ligefrem radikalt højområde, mener Jørgen Kristensen.

Det vil jeg ikke komme nærmere ind på. Det er internt. Vi er et lille parti og en del ældre medlemmer, så det bliver ikke i år.

Jørgen Kristensen, formand, Det Radikale Venstre, Tønder

Det Radikale Venstre var ellers i valgforbund med SF, EL, Alternativet og Borgerlisten i Tønder, og derfor er det nærliggende at spørge, hvorfor formanden ikke selv stiller op - i det mindste for at trække radikale stemmer til valgforbundet?

-  Jo, det kunne man godt, men det har vi altså valgt ikke at gøre, siger Jørgen Kristensen kort.

Kristendemokraterne er også ude

Heller ikke et andet af de 'gamle' partier, Kristendemokraterne, stiller op. Det fortæller partiets lokalformand, Gunnar Nørby, som ellers var på tale som kandidat for sit parti.

Ved kommunalvalget i 2017 var Gert Brennalt spidskandidat for Kristendemokraterne i Tønder kommune. Ved valget den 16. november stiller partiet slet ikke med kandidater - det samme er tilfældet for Det Radikale Venstre. Foto: Hans Chr. Gabelgaard 

- Ja, det er rigtigt, at vi heller ikke opstiller, for jeg er kørt fuldstændig død i det, og der er ikke andre, er formandens forklaring. Han medgiver, at partiet er så lille i Tønder, at det har været helt umuligt at finde kandidater til årets kommunalvalg.

- Det er jo fordi, der ikke rigtig er nogen, der er rigtig aktive i Kristendemokraterne.

Hvad betyder det for dit partis eventuelle fremtid i Tønder?

- Det kommer jo an på om der kommer nogen, der vil tage opgaven op.

Du lyder ikke optimistisk på dit partis vegne?

- Nej, ikke lige her i Tønder Kommune i hvert fald, fastslår Gunnar Nørby.

Kristendemokraterne fik ved kommunalvalget 2017 130 stemmer og var dermed det parti, som færrest valgte at sætte kryds ved.

Nye Borgerlige, som ved valget i 2017 var den tredje vælger-bundskraber i Tønder, er til gengæld klar med seks kandidater på stemmesedlen den 16. november.

Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten her

Erhverv For abonnenter

Stine har solgt sit livsværk: Nu satser hun hundrede procent på at skabe fremtidens sundhedsløsning med digital app

Danmark

Lørdagens coronatal: Igen over 1200 testet positiv

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Fra mobbe-offer til skarp politiker: Derfor kan du ikke længere høre borgmesteren skændes med De Konservatives frontkvinde

Esbjerg For abonnenter

Brolægger konkurs: Konflikt om mangeårig ansats sygdom fik ejer til at trække stikket

Tønder

Markant politisk sejr førte ikke til genvalg: Da Henrik vandt, blev han vraget

Kultur

En gave til byen: Kunstner vil rejse moderne skulptur til minde om gammel redaktør

Erhverv

Selvstændig ønsker bedre vilkår for iværksættere: - Fritag os for moms og skat

Sønderjylland For abonnenter

Rikke Thomsen er ude med nyt album på sønderjysk: - Dialekten har været min trygge ramme, som jeg altid har kunnet tage med mig

Tønder

På slaget 12: Partierne kappedes om de bedste pladser til valgplakaterne

EfB

Hold da op en nedtur: Esbjerg lukker mål ind i de døende sekunder og taber 2-1 på eget græs - se videoanalysen

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Navne

Ny butik: Christian vækker gammelt håndværktøj til live

EfB For abonnenter

EfB's nye målmand var sønderknust:  - Det her er lige til at tude over

EfB

EfB-målscorer efter lørdagens dukkert: En vildt skuffende følelse

Annonce