Annonce
Udland

Forfatter: Danske IS-krigere blandt dem Tyrkiet vil hjemsende

Attila Kisbenedek/Ritzau Scanpix
Der er danske IS-krigere blandt dem, Tyrkiet har planer om at sende hjem, siger forfatter til IS-bøger.

Tyrkiet vil ifølge indenrigsminister Suleyman Soylu fra mandag begynde at sende krigere fra Islamisk Stat (IS), der sidder i tyrkiske fængsler, tilbage til deres hjemlande.

Og i fængslerne sidder der i hvert fald "et par stykker", som har dansk statsborgerskab.

Det fortæller Deniz Serinci, der er journalist og forfatter til flere bøger om både Islamisk Stat og Tyrkiet. Han har kendskab til aktuelle sager om IS-krigere, som sidder i tyrkiske fængsler.

Han ved ikke præcis, hvor mange der er tale om.

- Der er et par stykker, og så er der dem, som tyrkerne - måske, måske ikke - har fanget i Syrien.

- Vi taler om 36 voksne med tilknytning til Danmark, som er i Irak, Syrien eller Tyrkiet lige nu, som typisk er taget derned for at kæmpe for IS. Heraf er 26 danske statsborgere og 40 børn, siger Deniz Serinci.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, oplyste torsdag, at der sidder 1149 medlemmer af IS "i vores fængsler, og 737 af dem er udenlandske borgere". Tyrkiet har ikke oplyst, hvilke lande de pågældende personer er fra.

Ifølge Deniz Serinci omfatter den tyrkiske hjemsendelse af IS-krigere også dem, som Tyrkiet har taget til fange i eksempelvis Syrien. Derfor er det svært at kende det præcise omfang af danskere iblandt.

Nogle af dem med dansk statsborgerskab har været i kampe for IS, fortæller Deniz Serinci.

Trods Tyrkiets udmelding tror Serinci ikke, at danske IS-krigere ender i Danmark lige foreløbig.

- Der er nogle procedurer, der gør, at det for mig at se er usandsynligt, at der står en dansk IS-kriger i Kastrup (Københavns Lufthavn, red.) allerede på mandag.

- Rent proceduremæssigt tror jeg ikke, at det kan gå så stærkt, siger Deniz Serinci.

Men hvis Tyrkiet beslutter sig for at sende IS-krigere med dansk statsborgerskab til Danmark, så er Danmark tvunget til at tage imod dem.

Det fortæller advokat Thorkild Høyer.

- Juraen er sådan, at Danmark er forpligtet til at tage imod danske statsborgere.

- Danmark er også forpligtet til, såfremt en statsborger henvender sig til en dansk repræsentation i udlandet, at hjælpe vedkommende til at rejse hjem - dog for egen regning, siger Thorkild Høyer.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce