Annonce
Indland

Forfatter: Kvanteteknologi er den nye atombombe

Jan Egesborg beskriver i den grafiske roman en freelancejournalist, der lader sig hvirvle ind i en historie om grufulde mord og kvantekryptering. Billedcollage: André Thorup

Ærø-forfatter Jan Egesborg har begået en grafisk roman om et menneskes drift mod døden, der samtidig forklarer kompliceret kvanteteknologi. Og selv om kvantefysikken bliver regnet som det næste store skridt for menneskeheden, er det ikke tilfældigt, at han kobler den med død og ødelæggelse.

Grafisk roman: Som sensommeren har tømt Nordbys små, snørklede gader for turister, fremstår den lille by på Fanø fra sin allerbedste side. Romantikken ligger som en blid vesterhavståge over de idylliske rammer og forsikrer os om, at verden langtfra er af lave. Den er sig selv, og den er et godt sted at være.

I et af de små, gamle huse bor forfatteren Jan Egesborg og nyder det sidste af sommeren med en daglig cigar på terrassen, kaffe fra den lille italienske aluminiumskande og hjemmelavet mad.

Hidtil er han primært udkommet med børnebøger, der ud over at formidle finurlige universer også har indført børn i matematikkens største gåder. Men på det sidste har han siddet midt den fanøske idyl og malet billeder op af en seriemorder og et alter egos drift mod, hvad Jan Egesborg kalder "en smuk død".

Det er blevet til den grafiske roman "Thanatos" - altså en tegnet roman eller et tegneseriebind med litterære ambitioner og uden superhelte eller talende dyr med bukser på.

Det at kombinere en fortælling med kompliceret videnskab og matematik, som han bruger i børnebøger, benytter han sig også af i "Thanatos": Fortællingen om seriemorderen fungerer nemlig også som en indføring i kvantefysikkens verden - specifikt kvantekryptering.

- Bogens tema kommer fra den romantiske digtning, hvor kunstnerne var meget optagede af døden, de forherligede døden, den smukke død. Det er den ene del af min base. Den anden er teknologien. Her kvanteteknologien som for alvor kommer til os inden for måske fem år, og ingen kender den, og ingen er forberedt på den, siger Jan Egesborg.

Annonce

Har du aldrig læst en grafisk roman? Start her:

Grafiske romaner - ofte bliver den engelske betegnelse "graphic novels" brugt - er tegneserier med litterære ambitioner, som rent kunstnerisk placerer sig lige mellem filmen og romanen. De har helt deres eget formsprog, der kommer af det visuelle drive gennem fortællingen kombineret med den samme dybde, som en roman kan give.- I forhold til film er det vigtige, at en grafisk roman er fysisk. Det er papir, et produkt man kan holde i hånden med tegninger, der er lavet i hånden. Den er sanselig, og man tilbringer tid sammen med den. Jeg er ved at læse en nu, som jeg kommer til at bruge et par uger på, siger Jan Egesborg.

Avisen Danmark har bedt ham anbefale tre gode grafiske romaner:

1. "City Of Glass" af Paul Karasik og David Mazzucchelli

Værket er endnu mere syret og underlig end forlægget: Paul Austers mester-roman fra 1994.

2. "Dansker-trilogien" af Halfdan Pisket

Mørk fortælling om et liv i udkanten af samfundet.

3. "Persepolis" af Marjane Satrapi

Fascinerende indblik i en meget fremmede kultur.

Jan Egesborg beskriver i den grafiske roman en freelancejournalist, der lader sig hvirvle ind i en historie om grufulde mord og kvantekryptering. Billedcollage: André Thorup

Skriver med fyldepen

Når perspektiverne i kvanteteknologi skal forklares simpelt, siger man, at forskellen på en almindelig computer og en kvantecomputer er som forskellen på en kugleramme og en lommeregner.

Når optimismen får frit løb, fortæller forskere gerne om, at kvantecomputeren kan løse verdens allerstørste udfordringer. Den kan beregne metoder til at lave kunstgødning på nye måder, så ingen længere vil tale om fødevaremangel. Og den vil kunne beregne metoder til at lagre energi fra vedvarende kilder, så klimaproblemerne bliver løst.

For Jan Egesborg svarer det til dengang, atomteknologien var i sin vorden og også blev omtalt som løsningen på alverdens problemer.

- Jeg er teknologiskeptiker. Jeg skriver med fyldepen. Jeg mener, at vi skal tilbage til at skrive breve og få Post Danmark til at fungere igen. Jeg er dybt bekymret for digitaliseringen. Men jeg kan ikke bare være maskinstormer. Det er for banalt et standpunkt blot at være kritiker. Jeg er nødt til at forstå den teknologi, der kommer. Så jeg har sat mig ned og læst om alt dette.

- Kvantecomputeren ser jeg som en potentiel ny atombombe. Hvis den ikke bliver tøjlet, bliver den vanvittigt farlig for verden. I det øjeblik man har en tilpas stærk kvantecomputer, kan man hacke al den kryptering, vi har i dag. I de forkerte hænder er det en katastrofe. Teknologien er kraftfuld, og jeg er meget skeptisk i forhold til, om den bliver forvaltet i humanismens navn, eller om det bare et endnu et vanvidsprojekt som atombomben. Problemet er, at der aldrig er nogen, der siger stop, før det er for sent. Og så smider man bomber over Japan og får den kolde krig, der var ved at blæse jorden omkuld, siger Jan Egesborg.

Jan Egesborg

Jan Egesborg er 56 år og bor i Nordby på Fanø.Er vokset op i Nærum på Nordsjælland, har boet i Berlin, inden han flyttede tilbage til Danmark og København.

Flyttede til Fanø for seks år siden, fordi livet i København blev for konformt og kedeligt.

Har en bachelor i dansk og matematik og har blandt andet arbejdet som gymnasielærer, underviser på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København og journalist for blandt andet B.T. og Jyllands-Posten.

"Thanatos" er hans niende bog. Den er udkommet på Polyteknisk Forlag og kommer også i Tyskland. Den er også ved at blive oversat til japansk.

Jan Egesborg bor i idylliske Nordby på Fanø. Her har han lavet en dyster fortælling om teknologi og ødelæggelse. Foto: André Thorup

Bogen hedder "Thanatos". Det var den græske gud for den naturlige død. Og i Freuds begrebsfortælling blev det til ordet for dødsdrift i modsætning til eros, livsdriften. Så når Jan Egesborg hvirvler kvanteteknologien sammen med æstetiserede seriemord, er det langtfra tilfældigt.

- Kunsten har altid arbejdet med at overskridelse af grænser - det er en af dens berettigelser ikke at være berøringsangst over for mysterier, paradokser og konventioner. Hvis den ikke gør det, bliver den til dekoration og ligegyldig.

Hovedpersonen i "Thanatos" drives mod en seriemorder, der genskaber den hollandske maler Hieronymus Boschs 1500-tals helvedesvisioner i en nutidig virkelighed ved at betale for nordkoreanske bødlers service med kvanteforskning.

Bogen blev færdiggjort, mens den københavnske raketbygger og ubådskaptajn Peter Madsen sad i byretten og blev dømt for at føre stærkt kvindefjendske fiktioner og torturscenarier ud i virkeligheden. Virkeligheden viste sig at være leveringsdygtig i selvsamme tema, som forfatteren Jan Egesborg har fået en bog ud af.

- Virkeligheden har jo disse facetter. Der er seriemordere og ondskab. Det er ikke ukendt for os. Der findes også kunst, der går helt ud i ekstremerne og hylder det. Det gør vi ikke. Vi beskriver en mands målrettede rejse mod en hurtig død, men det er ikke en hyldestsang. Vi afsøger, om Freud havde ret i, at vi i lige så høj grad drives af en dødsdrift som en livsdrift.

- Freud var meget skeptisk på civilisationens vegne - om den kan bære menneskets ondskab. Så bogen handler også om civilisationens skrøbelighed. Det er det velfungerende samfund, der er bolværket mod Peter Madsen og alt det onde, siger Jan Egesborg.

Jan Egesborg bor i idylliske Nordby på Fanø. Her har han lavet en dyster fortælling om teknologi og ødelæggelse. Foto: André Thorup

I bogen er det nationernes kamp, der truer civilisationen. Nordkoreas villighed til at gå meget langt for at få fat i en teknologi, der kan sikre dem en overhånd. Men for Jan Egesborg er det virkeligt skræmmende perspektiv i kvanteteknologien, at det ikke blot er nationer, der kæmper om at komme først.

Der er nye spillere på banen.

- De store techfirmaer kaster milliarder ind i jagten på kvanteteknologien - Google, Microsoft, IBM osv. Firmaer, der er så store, at de nærmest er blevet til stater i sig selv. Jeg er ikke sikker på, at de vil os det godt. De vil mere end at tjene penge.

- Jeg vil mene, at de allerede er blevet så store, at de er en trussel mod verdenssamfundet. De er blevet så store, at vi ikke længere kan regulere dem. De vil noget helt menneskeligt basalt. De vil magt. De kommer til at styre så mange informationer. Amazon var oprindelig en uskyldig online-boghandel - nu ved de alt om os. At disse firmaer beskæftiger sig med kvanteteknologi er dybt bekymrende. Det er med til at sætte vores pussenussede samfund, som de fleste almindelige mennesker har en oprigtig interesse i at beskytte, under trussel.

- Jeg tror ikke, det kan stoppes, men vi kan forsøge at tøjle det. Og den eneste måde, man kan kritisere det på, er at forstå det først. Vi har en forpligtelse til at sætte os ind i det og råbe op og udøve kritik. Det kan man i kunsten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Landmand står i gylle til halsen: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Annonce