Annonce
Livsstil

Forfatter Susanne Staun: - Jeg er faldet i dyb søvn midt i larmen fra Prince, Culture Club og Bruce Springsteen

Susanne Staun er aktuel med krimien ”De terminale kvinders klub”. Foto: Henriette Mørk

- Hvad bidrager kulturoplevelser med i dit liv?

- Nødvendig fascination af andre ting end arbejde - og frem for alt idéer. Jeg er ikke særlig glad for museer, men Tegners er med sit vanvittige udbud af statuer en undtagelse. Jeg kan sidde og se på hans vilde statuer i timevis og prøve at regne ud, hvad i alverden han tænkte på, da han lavede dem. Visse byer - Berlin, Budapest, Jerusalem, for eksempel - er levende museer så fyldt med historie og historier på hvert gadehjørne, at jeg bliver helt mæt bare af at gå rundt og kigge og blive både klogere og fascineret. Bare ordene ”fremmede byer” giver mig gåsehud.

- Hvilken bog eller hvilket blad har givet dig en god oplevelse?

Annonce

- Jeg har læst så mange gode bøger under corona, at det svært at vælge. Men i fiktionskategorien var jeg nok mest imponeret over Mick Herrons serie om det britiske efterretningsvæsens fortabte skæbner, som nu er oversat på Forlaget Olga - indtil videre: ”Slagteheste”, ”Døde løver” og ”Sande tigre”. De er begavede og morsomme, og de, der er trætte af dagens lidt for gode tone, vil elske seriens snavsede, gamle mand, Jackson Lamb, hvis forfærdelige manerer er en stor fornøjelse.

- Hvilket album eller hvilken koncert vil du gerne høre igen?

- Jeg har været koncertanmelder i USA, men jeg var elendig, for jeg faldt altid i søvn og endte med at være nødt til at skrive af efter andre. Jeg er faldet i dyb søvn midt i larmen fra Prince, Culture Club og Bruce Springsteen. Dybest set keder koncerter mig. Lyden er dårlig, og der er for mange mennesker forsamlet på for lidt plads. Jeg vil hellere høre Nick Caves’ ”The Boatman’s Call” - alene og forskanset bag et par solide hørebøffer.

- Hvilken film, hvilken tv-serie eller hvilket teaterstykke har gjort indtryk?

- Ingen moderat covid-skræmt har jo været i teatret i mands minde - til gengæld tøver jeg med at tilstå, at jeg under corona har set samtlige 347 afsnit af ”CSI” og støvsuget samtlige streamingtjenester. Eneste film, der er værd at anbefale, er Wes Andersons ”The Grand Budapest Hotel” (2014), men den er til gengæld også en, der gjorde mig glad i låget i flere uger derefter.

- Hvilket kunstværk eller hvilken udstilling tænker du tilbage på?

- Det Jødiske Museum i Berlin havde en særudstilling i 2019 af den slovenske fotograf Martin Kollar ved navn ”Field Trip”, der rummer billeder fra Vestbredden og Israel, som er helt usædvanligt betagende og indimellem uhyggelige. Særlig ét har jeg stadig mareridt om: et blodigt, levende får med et hul i maven (som man kan sætte låg på). Så vidt jeg forstår det, handler det om regelmæssigt at kunne udtage prøver fra fårets mavesæk. På billedet putter fåret sit hoved i en kvindes hænder, hvad der gør billedet rørende i stedet for grotesk.

Jeg har været koncertanmelder i USA, men jeg var elendig, for jeg faldt altid i søvn og endte med at være nødt til at skrive af efter andre.

- Hvilket design eller kunsthåndværk sætter du mest pris på?

- Mikala Naurs rustikke smykker er de eneste, jeg kunne drømme om at gå med. De ligner noget, man ville kunne finde på Camden Market på en god dag uden for turistsæsonen, og slet ikke noget, der er til at få fingre i, når man bare slentrer ned ad Gothersgade i København, som tilfældet er.

- Hvilken kulturoplevelse drømmer du om at få mere tid til?

- Mere tid i fremmede byer. Jeg drømmer om alle dem, jeg kender fra litteraturen, eller som har et sus af historie over sig - Dresden, Trieste, Sevastopol. Tjekker smittetallene hver dag for at se, hvornår jeg kan komme til Kiev.

- Hvad er den værste kulturoplevelse, du har haft?

- Det var uden konkurrence performancekollektivet SIGNAs ”Villa Saló”, der i 2010 udforskede ydmygelsens og overgrebets anatomi i et hus, hvor man kunne komme alle døgnets 24 timer og være del af fornedrelserne. Det var simpelthen så trist og nedslående. /DB

Susanne Staun

Født i 1957, blev cand.phil. i engelsk i 1982 og har en master i journalistik fra Syracuce University i USA.

Hun har været redaktør på Egmont i 10 år.

Debutromanen, ”Sådan lyder en salonriffel”, udkom i 1998, og siden har hun udgivet en lang række bøger, blandt andet to krimiserier med henholdsvis Fanny Fiske og Maria Krause, ”Kort og cool” om sprog og ”Velkommen til mit mareridt”, der undersøger systemets svigt af voldsramte skilsmisseforældre.

Susanne Staun er aktuel med Fanny Fiske-krimien ”De terminale kvinders klub”.

Annonce
Livsstil For abonnenter

Godsejerfruen, der voksede op på Christiania: Clara Rosenkrantz inviterer indenfor i privaten på Glorup Gods

Annonce
Annonce
Annonce
Varde For abonnenter

12-årig datter til sin mor: Hvis far stiller op som borgmester igen, flytter jeg hjemmefra

Navne For abonnenter

Efter 20 år som førstemand er det snart slut: - Som borgmester står du forrest, når der er fest - men også når der falder brænde ned

Aabenraa

Efter fund af skader på de 466 nye popler: Planerne for poppelalleen må udskydes

Esbjerg

Stormløb mod berømt mange-millionærs hus: 400 troppede op

DF-hovedbestyrelsesmedlem udfordrer Messerschmidt i formandsvalg

Esbjerg For abonnenter

En hel togkupé undlod at tage mundbindet på mellem Esbjerg og Odense: Nu kalder andre borgere deres opførsel 'svinsk' og kræver reglerne overholdt

Livsstil

Oplev julens magiske væsner på Moesgaard: - Sløret mellem menneskenes og væsnernes verden er tyndt i juletiden

Kolding

Voldsomme billeder: Op mod 30 brandfolk kæmpede med stor gårdbrand

DF slår revner - er det Fremskridtspartiet om igen?

Ribe Esbjerg HH For abonnenter

Hvor er han altså bare vild inde i målet: Søren Rasmussen burde mindst tage fem år mere

Haderslev For abonnenter

76-årig blev igen dømt for bombetrusler mod Gram Slot

Billund

Sæsonens første håndboldskuffelse: Grindsted smed et point væk i København

Annonce