Annonce
Livsstil For abonnenter

Forfatter Svend Åge Madsen fylder 80: Jeg fik lært det med pigerne takket være, at jeg skrev

Som ung og ambitiøs forfatter kunne Svend Åge Madsen godt se, at han måtte lære at tøjle sin enorme generthed, hvis han skulle kunne klare sig i en branche, hvor det også gælder om at fortælle om sine bøger. Derfor lærte han sig selv at optræde som en skuespiller, der spillede sig selv som afslappet forfattertype. En strategi, der virkede. - Men det betød også, at jeg måtte vælge det forbillede, jeg havde i min far, fra. Han var den tavse, stille type, og jeg havde det vældigt godt med ham. Han kunne sige nogle gode ting, men han kunne også holde kæft. Jeg blev nødt til at lære at være mere udadvendt og kunne stille mig frem på en scene, siger Svend Åge Madsen, der i dag har talt så meget om sig selv og sit forfatterskab, at han knap behøver forberede sig. Foto: Birgitte Carol Heiberg.
Svend Åge Madsen er stadig mere til tavse vestjyder end brovtende københavnertyper, men selv forvandlede han sig fra at være ekstremt genert og indadvendt til at blive mere fri, åben og imødekommende gennem sine første dagbogsnoveller, som var fyldt med løgn. Siden har temaet om identitet og vores valg af den været gennemgående for den succesrige forfatter, der fylder 80 i år. Det bliver markeret både med en ny roman og opsætningen af "Se dagens lys" på Aarhus Teater.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce