Annonce
Haderslev

Forfatter tager fejl: Embedslægen må gerne besøge teltlejr

Teltlejren på Vilstrupvej har de seneste dage været genstand for heftig debat.

Embedslægen kan til hver en tid kan tjekke asyslcentret, hvis der er behov for det, men god praksis er, at man selvfølgelig kontakter dem, der står for driften og aftaler, hvad der skal under søges og hvordan det skal foregå.

Annonce

Forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen hævder på i et opslag Facebook, som er delt vidt og bredt, at embedslægen ikke automatisk har adgang til at besøge teltlejren for asylansøgere på Vilstrupvej i Haderslev.

"Embedslægen kan - pga. hul i lovgivningen - ikke kræve at få adgang til lejren uden at have fået lov af kommunen", skrev forfatteren. Det er dog ikke korrekt, siger Henrik L. Hansen, der er ledende embedslæge i region Syddanmark:

- Sundhedsmyndighederne har adgang til de steder, hvor der måtte være behov for at kigge på nogle forhold. Vi skal ikke søge tilladelse, men når vi bliver opmærksom på, at der kan være forhold, som vi skal kigge på, så er det normal forvaltningspraksis, at man først henvender sig til dem, der driver et sted og siger, at man gerne mødes eller aftaler, at man kommer. Det har vi gjort i den konkrete sag, og det gør vi også på andre kommunale institutioner og behandlingssteder.

Snarligt besøg

Marstrand-Jørgensen fastholdt tirsdag aften overfor JydskeVestkysten, at embedslægen skulle søge om tilladelse:

- Jeg henholder mig til, hvad embedslægen selv siger, hvilket er, at han ikke automatisk kan kræve at få adgang til asylcentret, sådan som kan få andre offentlige steder... Han skal søge om at få adgang, sagde forfatteren, der bor i København.

Hvilken embedslæge, står dog hen i det uvisse:

- Jeg har ikke talt med nogen borgere om det, men jeg ved da ikke om vedkommende har talt med en anden, siger Henrik L. Hansen.

Onsdag skrev Anne Lise Marstrand-Jørgensen i en mail til JydskeVestkysten, at hun ikke selv har talt med embedslægen, men at hun havde hørt udsagnet fra en jordemoder.

Embedslægeinstitutionen i Region Syddanmark er dog i kontakt med asylcentrets ledelse, og de to instanser er ved at træffe aftale om et møde i lejren.

Det siger sundhedsloven

§ 215 . Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med den sundhedsfaglige virksomhed, der udføres af personer inden for sundhedsvæsenet. Dette gælder dog ikke virksomhed, der udføres af autoriserede psykologer. Endvidere fører Sundhedsstyrelsen tilsyn med ledere af plejehjem og lign., hvortil der ikke er knyttet en fast læge.


Stk. 4.
Sundhedsstyrelsen eller personer, der af Sundhedsstyrelsen er bemyndiget til at udøve tilsynet, har til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til sygehuse, plejehjem og lign.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Friture satte ild i køkken

Danmark

Messerschmidt bliver forfremmet: Afløser Espersen som næstformand i DF

Annonce