Annonce
Udland

Forfatter: Tyrkiet står stærkest efter våbenhvile i Syrien

Aref Tammawi/Ritzau Scanpix
Tyrkiets våbenhvile i Syrien løser ikke parternes konflikt her og nu, mener journalist og forfatter.

USA har indgået en aftale med Tyrkiet om fem døgns våbenhvile i det nordøstlige Syrien, hvor syriske kurdere trækker sig fra den såkaldte sikkerhedszone.

Tilbagetrækningen er til Tyrkiets fordel, mener journalist og forfatter Deniz Serinci, der selv har kurdisk baggrund.

- Begge parter har vundet, fordi der er indgået et kompromis. Men særligt tyrkerne har vundet, fordi de ville have kurdiske militser væk fra grænsen, som de får nu, siger Deniz Serinci.

Samtidig peger han på, at Tyrkiet også har vundet, i og med at USA har droppet de annoncerede økonomiske sanktioner mod Tyrkiet.

- Krigen har svækket kurderne. Den har skubbet dem mere sydpå væk fra grænsen. Men samtidig har kurderne også vundet mere sympati fra Vesten, siger Deniz Serinci.

Selv om de to parter har indgået en våbenhvile, mener forfatteren ikke, at de har begravet stridsøksen.

- Er konflikten løst? Overhoved ikke. Selv hvis våbenhvilen holder i måneder eller år, har du stadig en konflikt, der på ingen måde er løst, siger han.

Han begrunder det med, at Tyrkiet siden 2012 har afvist at acceptere et område, som Tyrkiet mener, er styret af PKK, Kurdistans Arbejderparti, der står på EU's terrorliste.

De syriske kurdere vil under tilbagetrækningen være under amerikansk overvågning for at undgå at blive beskudt af tyrkerne.

Deniz Serinci vurderer, at USA's præsident, Donald Trump, har følt sig presset til at indgå aftalen om våbenhvile med Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan.

- Han har fået meget kritik internationalt for at lade kurderne i stikken, siger Deniz Serinci.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Borgerlige må ind i kampen

Socialdemokratiet kan glæde sig over det borgerlige Danmarks tillid. Den kommer til udtryk, hver gang socialdemokraterne overtager regeringsmagten. Det er jo ikke verdens undergang og skal såmænd nok gå alt sammen. Sådan plejer det jo at være, lyder det borgerlige kor så. Erkendelsen er korrekt. Med de ulyksalige 1970-ere som den eneste, alvorlige undtagelse har ingen regeringer i efterkrigstiden uanset kulør ført en politik, som tilnærmelsesvis har bragt vores sikkerhed eller velstand i fare. Den nuværende regering er ingen undtagelse. En stram udlændingepolitik, endnu hårdere kurs mod kriminelle, et robust forsvar samt velfærd er mærkesager. Alt dette skal gå hånd i hånd med en ansvarlig økonomi, som den skarpe, interne debat med støttepartierne om minimumsnormeringer viste. Og så skal der kæmpes for klimaet. Ovenstående turde også være målene for enhver borgerlig regering, efter man også til højre for midten har sat miljø øverst på dagsordnen. Eneste stridspunkt mellem regeringen og de borgerlige kunne være skattepolitik og marginale forskelle på, hvordan man vil fordele samfundskagen. Er der et borgerligt projekt? Spørgsmålet er berettiget, for vi har intet hørt om det. Blandt andet lover Venstre blot, at være endnu grønnere end regeringen. Til gengæld hersker der åbenbart intern uenighed om udlændingepolitikken i det største borgerlige parti, hvis profil for øjeblikket står alt andet end skarpt. Alt dette må udløse selvransagelse hos deltagerne i Venstres landsmøde i denne weekend. Men også fra de øvrige, borgerlige partier savner vi visioner. Måske var det ikke blot en påstand, men den fulde sandhed , da Venstre i valgkampen forklarede, partiet ville ganske det samme som Socialdemokratiet – blot uden skattestigninger. Ja, det kan såmænd vise sig at være fortællingen om hele det borgerlige Danmark. Det er - undskyld udtrykket – fesent. Det borgerlige projekt er for vigtigt til, at ansvaret for det (alene) kan betros Socialdemokratiet.

Annonce