Annonce
forside

Forhåbentlig bliver tre voldsmænd pågrebet

Læserbrev: Jeg forstår godt, at forældre ikke er meget for at lade deres børn færdes alene i byen om natten.

Søndag morgen kl. 4.50 blev en 24-årig mand overfaldet med knytnæveslag på H.P. Hanssensgade i Aabenraa.

En bil standsede bag ham.

Tre mænd af anden etnisk herkomst, som man siger så diplomatisk, steg ud og råbte ham an med ordene "hvad har du gang i", inden de gentagne gange slog den 24-årige i ansigtet med knyttede næver.

Hvad der siden er sket, er endnu ikke blevet offentliggjort. Spørgsmålet er om det nogensinde bliver offentliggjort.

Jeg håber, at de tre voldsmænd bliver pågrebet, og at de får en straf, så de kan mærke det.

Det allerbedste ville være, at de bliver udvist, hvis dette er muligt.

Der skal straffes så det kan mærkes, og blødsødenheden skal lægges væk., og det gælder naturligvis også overfor danske voldsmænd.

Der skal statueres eksempler, som kan få andre med tilsvarende voldstilbøjeligheder til at tænke sig om og opføre sig ordentligt.

Jeg gad nok vide, hvad Venligboerne og flygtningevennerne siger og tænker om denne voldssag i Aabenraa.

Det er nok den sædvanlige smøre om traume, og at det er samfundets skyld.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad skal vi med 1. maj?

Statsminister Mette Frederiksen (S) leverer indirekte det måske bedste bevis for, at den traditionelle fejring af arbejdernes internationale kampdag den 1. maj enten bør afskaffes eller finde en anden form: Socialdemokratiets formand stiller ikke op i Fælledparken på denne dag. Epicentret for den danske arbejdskamp, der hvor Louis Pio under Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 blev arresteret i sit forsøg på at opnå bedre forhold for landets arbejdere, lige præcis dér ønsker formanden for Socialdemokratiet ikke at stille op. Vi ved godt, at det er hendes og regeringspartiets nærmest maniske trang til at kontrollere og polere virkeligheden, der har været udslagsgivende. For hun vil utvivlsomt, som i øvrigt forgængerne Helle Thorning-Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen fra samme parti har oplevet det, blive udsat for larmende protester af enhver art og måske endda overdøvet for rullende kameraer, og det passer dårligt ind i den socialdemokratiske selviscenesættelse. Men det er også et stærkt tegn på, at den vigtigste kamplads for landets arbejdere altså ikke betyder alverden for statsministeren og i hvert fald ikke nok til at blive skrevet i hendes kalender på netop denne dag. I det hele taget er det på tide at kigge med friske øjne på 1. maj, der for manges vedkommende er indskrevet i overenskomsten som en hel eller en halv fridag. For ser man på tilstrømningen til denne dag landet over, er den både aftagende og aldrende. Med god grund. De store afgørende sejre for arbejdstagerne blev vundet for mange år siden; arbejdstidens nedsættelse, lønnet ferie, fem dags arbejdsuge og meget andet har været virkelighed i mange år. De historiske kampe er fortid, fordi arbejdsmarkedet har ændret sig, og den manglende tilslutning skal blandt andet findes i, at man i fagbevægelsen febrilsk klamrer sig til en stråmandsmodsætning, der ikke længere findes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det kan folk godt gennemskue. 1. maj i sin nuværende form har overlevet sig selv, der er behov for nytænkning.

Kolding

Sluse, pumpe og p-pladser til regnvand er klar i Kolding om tre-fire år

Kolding

Landmænd ramt af regn og oversvømmelse: Afgrøder sopper i vand

Annonce