Annonce
Varde

Forhøjet smitte med covid-19 får arrangør til at aflyse kæmpe boligmesse i weekenden

I fjor besøgte 9.863 Bolig & Livsstilsmessen i Varde Fritidscenter. En messe, som nu er aflyst  i weekenden. Det er anden gang i år, at messen er aflyst. Arkivfoto: John Randeris
Den store Bolig & Livsstilsmesse i Varde Fritidscenter i weekenden er aflyst. Det er anden gang i år, at messen er aflyst.
Annonce

Varde: Lastbilerne var pakket og klar til at sætte kurs mod Varde Fritidscenter, der i weekenden skulle huse den store Bolig & Livsstilsmesse.

Men arrangøren Compass Fairs har i sidste øjeblik valgt at aflyse messen, der i fjor havde 9.863 gæster. Derved er messen aflyst for anden gang i år, da den også skulle været afviklet den 7. og 8. marts.

- Det er trist. Det har været enormt svært at træffe beslutningen. Men på grund af den stigende smitte med covid-19 i Varde Kommune har vi valgt at aflyse messen, siger direktør Henning Sørensen fra Compass Fairs.

Alle sejl var ellers sat til en tryg messe for både de 71 udstillere og publikum. Og der er ingen myndighed, der lige nu forhindrer afholdelsen af Bolig & Livsstilsmesse.

Annonce

Steget voldsomt

Men med både mindst en covid-19-smittet hos plejecentret Carolineparken i Varde, udbruddet på Frøstruphave Efterskole med 15 smittede og en smittet elev på Tistrup Skole inden for den seneste uge, så han ikke anden udvej end at aflyse messen.

- Varde Kommune har været meget i medierne med øget smitte. Det er dræbende for messen. Det bliver noget forbandet rod. Det kan jeg ikke leve med, siger Henning Sørensen.


- Varde Kommune har været meget i medierne med øget smitte. Det er dræbende for messen. Det bliver noget forbandet rod. Det kan jeg ikke leve med.

Direktør Henning Sørensen, Compass Fairs, der står bag Bolig & Livsstilmesse


Smittetrykket er steget voldsomt. De seneste syv dage i Varde Kommune har der været 36 smittede per 100.000 indbyggere, og det vil formentlig betyde, at mange slet ikke turde besøge Bolig & Livsstilsmessen.

Direktør Henning Sørensen fra Comspass Fairs beklager, at det har været nødvendigt at aflyse weekendens messe. En beslutning, som borgmester Erik Buhl (V) kalder en klog beslutning. PR-foto

- Vi er fanget i en dårlig spiral og lever i et tomrum. Vi vil fremstå ansvarlige, siger Henning Sørensen.

Han glæder sig til at vende tilbage med Bolig & Livsstilsmesse næste forår i Varde Fritidscenter. Men lige nu gælder det Compass Fairs med godt 30 medarbejdere i Danmark.

- Vi aflyser med kæmpetab. Vi er heldigvis et gammelt og velkonsolideret firma, siger Henning Sørensen.

Annonce

Klogt at aflyse

Borgmester Erik Buhl (V) var orienteret om aflysningen.

- Jeg tænker, at det er klogt at aflyse. Jeg har dyb respekt for deres beslutning, siger Erik Buhl.

Han fortæller, at kommunen ikke har nogen myndighed på området.

- Jeg synes, de har gjort, hvad de kunne, og der er ikke en finger at sætte. Det må være fortvivlende for både arrangøren og udstillerne, siger Erik Buhl.

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantområdet

Forslag til ny bypark byder blandt andet på tobaksplanter, hundeskov og vandhuller med salamandere

Annonce