Annonce
Udland

Chefforhandler holder et vindue på klem for brexit-mirakel

John Thys/Ritzau Scanpix
Det er på høje tid at omsætte gode intentioner til juridisk tekst, siger EU-brexitforhandler Michel Barnier.

Tiden er ved at løbe ud, men det er stadig muligt at finde en løsning på brexit i denne uge, så Storbritannien kan forlade EU med en aftale 31. oktober.

Det budskab deler flere EU-landes ministre og EU's chefforhandler, Michel Barnier, inden et EU-møde i Luxembourg tirsdag.

- Det er klart, at en aftale skal være brugbar for alle parter. For hele Storbritannien og for hele EU. Men lad mig tilføje at det er på høje tid, at vi omsætter intentionerne til juridisk tekst, siger EU's chefforhandler, Michel Barnier, på vej ind til mødet.

Franskmanden skal tirsdag formiddag orientere EU-landenes udenrigs- og europaministre om de intense forhandlinger med Storbritannien.

Den britiske premierminister, Boris Johnson, går målrettet efter et brexit 31. oktober - med eller uden aftale - efter at hans forgænger, Theresa May, forgæves forsøgte at få flertal for en aftale, som hun havde indgået med EU.

Det får store økonomiske konsekvenser for særligt Storbritannien, men også for det øvrige EU, hvis det ender med en papirløs skilsmisse.

- Vi kan stadig nå at undgå et aftaleløst brexit. Men så skal vi også bruge denne tid, siger Hollands udenrigsminister, Stef Blok, på vej ind til mødet.

Den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), hæfter sig ved, at det er godt, at "briterne har lagt et forslag på bordet".

- Jeg er forsigtig optimist, men jeg er også realist. Lad os se hvad der kan komme i stand i denne uge, siger Kofod.

EU's stats- og regeringschefer mødes senere i denne uge for at tale om brexit.

Her kan de ende med at udskyde skilsmissedatoen igen, som det er sket flere gange tidligere.

Et flertal af de britiske vælgere stemte i sommeren 2016 for brexit. Den afstemning havde tidligere premierminister David Cameron lovet briterne, og han trådte tilbage, da det stod klart, at et flertal ville forlade EU.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ingen grund til Corona-panik

Så er dét sket, som vi længe har vidst var overvejende sandsynligt: Coronavirus er kommet inden for landets grænser. En medarbejder ved TV2 har været på ferie i Italien og har med sig hjem fra skiferien bragt virussen, og nu træder det danske virusberedskab i kraft. Det må vi have tiltro til, men allerede nu meldes om butikker, der tømmes for håndsprit, og andre reaktioner, som kunne være forløbere for egentlig panik, og det er der ingen grund til. Omend mange er døde af Coronavirusen særligt omkring epicentret i millionbyen Wuhan i Kina, er den ikke, som vi også forleden bemærkede på denne plads, særlig farlig. Det foreløbigt største studie af den nye Coronavirus, Covid 19, fra Kina viser, at der er en dødelighed på 2,3 procent hos en gruppe smittede, hvor eksempelvis den for nogle år siden så frygtede SARS-virus havde en dødelighed på ti procent. I farlighed minder Corona altså mest om en almindelig influenzavirus, og derfor skal vi heller ikke gå i panik og lukke landet ned, fordi smitten nu er kommet inden for landets grænser. Coronavirus smitter mellem mennesker nøjagtig som influenza gør, det vil sige ved nys og host samt ved direkte kontakt. Det betyder også, at man skal opføre sig nogenlunde på samme måde. Undgå at være for tæt på mennesker, der nyser og hoster, samt sørge for en god håndhygiejne. Som altid er ældre og svagelige særligt udsatte, mens børn ikke ser ud til i særlig grad at blive ramt. Selvfølgelig er det angstprovokerende, når vi i en globaliseret og rejselysten verden rammes af en virus, der indtil videre ingen vaccine er imod. Men alt tyder på, at denne virus er relativt harmløs, og udviklingen i Kina er sådan, at antallet af nye smittede har været faldende siden januar. Faldet er kommet, efter den kinesiske stat i begyndelsen groft undertrykte redelige lægers opråb om et problem, men efter man opgav at lyve herom, ser det ud til, at man er ved at få styr på situationen. I et åbent og oplyst samfund som det danske, er vi heldigvis fri for den slags mummespil.

Varde For abonnenter

Hun ville egentlig have ham tilbage: 31-årig mand dømt for dele intime billeder af sin ekskæreste

Annonce